Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tilbageblik. Tidens tand har gnavet i Jonathan Franzens tidlige roman 'Brudzone'.
Foto: Pr-foto

Tilbageblik. Tidens tand har gnavet i Jonathan Franzens tidlige roman 'Brudzone'.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Jonathan Franzens murstensværk var en prøveballon

Forfatteren var endnu ikke et af amerikansk litteraturs mest feterede navne, da han udgav ’Brudzone’.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er etablerede forfatterskaber, hvor det kan være utroligt berigende og interessant at gå tilbage i dem. Og så er der forfatterskaber, hvor den manøvre er knap så interessant.

Jonathan Franzen slog igennem med ’Korrektioner’ i 2001 og fik sit helt store gennembrud med ’Frihed’ ti år senere. Også herhjemme er ’Frihed’ blevet en af de amerikanske romaner, man har læst og diskuteret intenst for dens usædvanligt velfortalte historie og kloge vinkler på familiens krise, naturens truende kollaps og kønsrollernes slingrevals.

Nu har Gyldendal så valgt at oversætte ’Strong Motion’ fra 1992. Mon ikke Franzens mange læsere er sultne igen? Når nu ’Brudzone’ har mange af de samme temaer som ’Frihed’. Den 33-årige Franzen var allerede en velformuleret, skarp og vittig fortæller. Så hvad er problemet?

På omslaget kan man læse, at The New York Times kaldte bogen »vildt original«. Det ville de næppe have gjort i dag. For det første ligner ’Brudzone’ på godt og ondt lærlingeudgaven af mesterværket ’Frihed’.

For det andet er ’Brudzone’ en af den slags bøger, der er skrevet i så intens kommunikation med sin samtid, at den bliver hårdt ramt af eftertiden.

Hvad der var vittig samtidssatire i 1992, er hverken særlig sjovt eller skarpt 22 år senere. Hvis Franzen primært havde været en strålende stilist, havde hans samtidssatire med lidt held overlevet. Men Franzen er mere indholdstung og budskabsmættet end elegant i ’Brudzone’.

Han formulerer sig klart og godt, men det er ikke prosa, som holder sig smukt svævende uanset indholdets mere eller mindre aktuelle karakter.

Uforklarlige jordskælv

Amerikanske romaner bliver tit kritiseret for at være unødvendig omfangsrige. Hvor ’Frihed’ kunne melde hus forbi, kan ’Brudzone’ det ikke. På de 540 sider gør Franzen en dyd ud af at følge mange sidehistorier tilbage i tiden, og det er langtfra hver gang umagen værd.

Bifigurer udvikles samvittighedsfuldt, men – igen – det er ikke hver gang, udbyttet matcher indsatsen. Et stort anslået tema om videnskab kontra religion fuser ud. Måske af den simple grund, at den fundamentalistiske religion dengang endnu ikke havde fået sit helt store comeback?

Titlen ’Brudzone’ henviser til de uforklarlige jordskælv, som i fortællingen begynder at plage Boston og omegn. Et område, som ellers ikke er berygtet for sin seismiske aktivitet. Seismologen Renée Seitchek og hendes on & off kæreste Louis Holland kommer på sporet af en skummel forklaring.

Måske er der tale om såkaldt induceret seismisitet? Hvor en kemikaliefabrikant ulovligt har pumpet så meget giftigt affald så dybt ned i jorden, at det har udløst jordskælv under de intetanende bostonianere.

Som snydt ud af næsen

Franzen d. Yngre befinder sig i 1992 et sted i sin udvikling, hvor han ikke kan stå for fristelsen til at give den hele armen med symbolikken. Louis’ familie er involveret i det skumle firma. Brudzonerne toner livligt frem i familierne og parforholdene. Giftigt affald pumpes med slet skjulte seksuelle metaforer dybt ned i Moder Jords skød.

Og selv om det sikkert ikke engang er overdrevet, er det ikke i overdreven grad god litteratur!

Når man alligevel tygger sig igennem ’Brudzone’ med rimeligt udbytte, skyldes det, at Franzen allerede dengang var en skarp iagttager og god fortæller. En forfatter i gang med at prøve nogle ting af, som han senere skulle lykkes bedre og mere disciplineret med.

Men en dedikeret og talentfuld forfatter, som også i ’Brudzone’ skaber troværdige figurer, underholdende situationer, smertefulde dilemmaer og slet og ret har et skarpt blik for menneskelige svagheder og dårskaber kombineret med en retfærdig harme, man gerne ville støde på noget oftere.

Jo, Jonathan Franzen anno 1992 er på vej til at blive den Jonathan Franzen, vi kender i dag. Faktisk ligner han ham som snydt ud af næsen.

Han er bare endnu ikke blevet en nær så god forfatter, og i modsætning til f.eks. en Cormac McCarthy eller en Thomas Pynchon giver det slet ikke på samme måde mening at få oversat de tidlige værker.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden