Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Konceptdigte forener på fornemste vis komik og politik

’Individ i fællesskab’ er konceptuel cut-up-poesi over året, der gik.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når året nærmer sig sin afslutning, kan vi danskere godt lide at se tilbage på året, der gik: Hvad var det for et år? Så læser man Svikmøllen og den nu hedengangne Blæksprutten eller Sportsåret 2014, man ser ’Året der gik’ i tv, men forleden opdagede jeg, at det ikke kun er politik og sport forundt med sådanne tilbageblik, selv vejret fik på DR tildelt et helt program under titlen ’Årets vejr’. Seriøst.

Men må jeg ikke foreslå, at man i stedet køber og læser bogen ’Individ i fællesskab’? Mændene bag bogen er brødreparret Troels og Christoffer Ugilt Jensen, førstnævnte programmerer og sidstnævnte finder på og konciperer.

Konceptet består i al sin simple genialitet i at få et computerprogram til at samle alle det forgangne års nyhedsoverskrifter, som begynder med henholdsvis jeg og vi, og lade dem løbe ned over siderne i to stort set uafbrudte søjler . Denne nye form for litteratur, som man kunne kalde en slags konceptuel årsrevylyrik eller kritisk kavalkadepoesi, lyder for eksempel sådan her:

»Vi har allerede været fængslet i 40 år/ Vi må alle handle hurtigt/ Vi har identificeret Islamisk Stats bøddel/ Vi har dræbt fransk turist/ Vi er nødt til at lave ansigtstatoveringer for at overleve/ Vi er fremmede i vores egen by. Den er som et sort hul/ Vi har gode forbindelser til Danmark/ Vi er for dårlige til at sælge Esbjerg/ Vi finder aldrig en ny trafik-Jette«.

Eller sådan her: »Jeg er stadig ekstremt rasende/ Jeg stræber ikke efter anerkendelse og priser/ Jeg er ikke på vej til politisk comeback/ Jeg har ventet tre måneder på at skifte bank/ Jeg stiller »fandme« ikke op til Folketinget/ Jeg er ikke på vej mod politisk comeback/ Jeg må spise piller hver dag/ Jeg spiser piller hver dag/ Jeg har panikanfald/ Jeg græd til Marie Carmen Koppels musik«.

Storslået komik

Sådan er alle bogens over 200 sider. En af de mange morsomme ting er, at man selv kan sidde og gætte med: Hvorfor er nogle nødt til at lave ansigtstatoveringer for at overleve, hvem er trafik-Jette, og hvad er det for en person, som græder til Marie Carmen Koppels musik? Det er virkelig storslået komik.

Men det er ikke sjov og ballade det hele. ’Individ i fællesskab’ er lige dele komik og politik. For bogen udstiller i høj grad nutidens informationssamfund og mediemaskineri.

Forlaget skriver, at »vi som læsere kan genlæse nyhedsstrømmen og ved selvsyn erfare, at vor civilisations primære blokering er af semantisk karakter, en parasit som invaderer og skader vores centrale nervesystem«. Og jeg vil faktisk sige, at det for en gangs skyld er en pressemeddelelse, der holder, hvad den lover.

En hærdet ligegyldighed

Som helhed er (læsningen af) bogen gennemstrømmet af et grundlæggende paradoks: På den ene side er der vel ingen, som ikke er påvirket af det daglige bombardement af tegn, symboler, informationer og breaking news.

Men på den anden side forbliver man alligevel uberørt af at høre om endnu en katastrofe, IS, ebola, whatever – det er svært ikke at opfatte det som en hærdet ligegyldighed, en slags komatøs tilstand, som måske skyldes, at disse begivenheder i medierne har samme status og vægt som ’X Factor’, stormen Bodil, Løkkes herretøjsbilag og den splinternye iPhone 6.

Det er jo direkte til at blive deprimeret af. ’Individ i fællesskab’ afføder en følelse af nedtrykthed over ikke alene verden, som den er, men også over verden, som den ser ud og repræsenteres i medierne, hvilket selvfølgelig her i 2014 og 15 er én og samme sag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det gør Ugilt og hans computer sikkert, men subtilt opmærksom på ved simpelthen at re-kontekstualisere mediernes nyhedsoverskrifter. Så man, efter at den lange latter har lagt sig, stopper op og tænker: Hvad fanden er det for en verden, vi lever i?

Et originalt konceptprojekt

Og så ville man gerne slutte med endnu et citat, men det, der er med den her bog, er, at man har lyst til at citere det hele. Men o.k., her er et mere eller mindre tilfældigt opslag:

»Jeg går ingen steder/ Jeg træder ikke tilbage/ Jeg vil lave noget alvorligt/ Jeg ville ikke springe fra/ Jeg har været deprimeret/ Jeg er en europæer for mine børn/ Jeg går uden bh/ Jeg er i live«.

Det er bare at glæde sig til, at der forhåbentlig kommer en ’Individ i fællesskab 2’ og i mellemtiden sidde klar med nogle pizzaer til Ugilt og Ugilt, hvis det mod alle odds skulle gå galt med deres originale konceptprojekt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden