Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvisle. Leemet fra Skovfolket mestrer slangesproget.
Foto: Lars Ostenfeld (arkiv)

Hvisle. Leemet fra Skovfolket mestrer slangesproget.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Kæberaslende fantasi gør 'Slangehvisleren' til et stort, originalt værk

Andrus Kivirähk har skrevet en bog med homerisk tyngde og frådende fantasi.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Slangehvisleren’ er den estiske forfatter Andrus Kivirähks første roman på dansk. Og det er et monumentalt værk, der med rødder i sagaers og folkeeventyrs usentimentale, blodige univers strutter af frodig fortælleglæde.

Andrus Kivirähk har skrevet i alt fem romaner og er angiveligt en af Estlands mest folkekære forfattere. ’Slangehvisleren’ fra 2007 er udkommet i flere lande, og en engelsk udgave er også på vej.

’Slangehvisleren’ er den tragiske og eventyrlige historie om Skovfolkets sidste krampetrækninger i udkanten af et stadig mere kristnet og feudalt Europa baseret på landbrug. Fortællingen er lagt i munden på skovmanden Leemet, som læseren følger gennem hele livet fra barnsben af.

Truet af brødspisende kristne

Leemet er en af de sidste blandt sit folk, der er slangehvisler: Han mestrer slangesproget, et magtfuldt sprog, der ikke kun gør det muligt at tale med slangerne, som er skovens klogeste dyr og Skovfolkets venner, men hvis hvislelyde også rummer en urgammel styrke, med hvilken andre dyr kan underkastes og styres – de ubegavede insekter undtaget.

Således er det let hver dag at få mad i munden, elgen tilkaldes blot med en slangehvislen, den knæler villigt og tilbyder sig som offer.

Med sort humor og kæberaslende fantasi hamrer Andrus Kivirähk romanen igennem løs på fremskridtstro, religion, overtro og det moderne menneskes tåbeligheder

Denne gamle levevis trues af nymodens landsbyer tæt på. Færre unge gider lære det komplicerede slangesprog, flere og flere lokkes af livet blandt de brødspisende kristne bønder, og Leemet oplever skoven blive affolket. Snart sidder stort set kun han selv tilbage med sin søster og sin mor i en skovhule.

Med sort humor og kæberaslende fantasi hamrer Andrus Kivirähk romanen igennem løs på fremskridtstro, religion, overtro og det moderne menneskes tåbeligheder, mens Leemets knugende ensomhed tager til og får ham til at søge både de fremskridt, han foragter, og den fortid, der nu næsten blot er myte.

Han afprøver uden succes livet i landsbyen, vender tilbage til naturen og bekæmper i nogle overdådigt voldelige, morsomme og energifyldte kapitler kristne munke og riddere i en slags bersærkergangsrus sammen med sin genfundne, benløse morfar, der både har giftige hugtænder og et sæt vinger bygget af menneskeknogler.

Overvældet som læser

Men forandringerne lader til at være uafvendelige. Kæmpefisken med skægget er steget op for at se havets overflade for allersidste gang, og Nordlandsdragen sover og kan tilsyneladende ikke mere vækkes.

Man er som læser overvældet. Af stoffets tyngde, af fantasirigdommen, af ambitionsniveauet. ’Slangehvisleren’ er en roman, der både er dybt tænkt og har noget på hjerte. Store temaer snor sig overalt i skovbunden uden at være fortænkte konstruktioner.

Det handler om natur og kultur, om folkeslags identitet og om brydningstider og kan læses som civilisations- og religionskritik. Men frem for alt er det et bragende vildt og sørgmodigt eventyr om ensomhed og om at tage skæbnen i egen hånd.

Eneste anke mod Andrus Kivirähks storslåede roman er rent sproglig: ’Slangehvisleren’ er præget af moderne vendinger og slang, der, hvad enten de kommer fra oversætteren eller er et bevidst greb fra forfatteren, i hvert fald i den danske udgave sine steder skaber en akavet distance.

Vi befinder os i den tidlige middelalders Europa og alligevel siges der blandt meget andet ’Hey!’ og ’Wau!’. Rigtig at spænde ben for værket formår de mentale anakronismer dog ikke, dertil er ’Slangehvisleren’ et alt for stærkt og originalt værk.

Yo, huleboer, you rock!, siger jeg bare.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden