Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Goddards trilogi-fortsættelse er hans dårligste værk

Andet bind i Robert Goddards trilogi om eksjagerpiloten Max er rodet og ringe.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da vi forlod den tidligere jagerpilot og kvikke godsejersøn James ’Max’ Maxted i første bind, ’En affære i Paris’, var det i toget til Melun.

Det var en Max mellem venner og fjender, familie og kvinder, der blev heftigt spundet ind i en speget sag omkring fredsforhandlingerne i Paris 1919, og så hans fars mystiske død fra et tag efterladende en elskerinde i sengen.

Dette førte til yderligere komplikationer såsom bedrag, svig, spionage, dobbeltspil og konspirationer uden ende i frit fald. Garneret med en del farlige damer, der snakker frivolt og mange bøse mænd i lange frakker. Meget tæt på de stumme melodramatiske filmføljetoner, der blev produceret i tiden omkring Første Verdenskrig.

På samme måde bestiger vi flere cliffhangers, end der er bjergtinder i Alperne

Her i fortsættelsen, ’Fjerne horisonter’, andet bind af en trilogi, er det blevet forår i 1919, men det sner i Frankrigs hovedstad. Max er blevet britisk efterretningsvæsens muldvarp hos den tyske mesterspion Fritz Lemmer, hvis net af agenter breder sig som et elastisk edderkoppespind over den ganske klode.

Vor helt skal først til Skotland for at negle nogle vigtige papirer, som både Lemmer og især Secret Service vil have fingre i. Samtidig hjemme på Max’ fædrene gods er der ballade på grund af farens salg af falsknerier. Og samtidig forhandler fæle japanere om at beholde den luns af Kina, de huggede fra kejseren ved at gå ind på de allieredes side.

Samtidig og atter samtidig. Samt igen samtidig. Dette er vitterlig en roman, hvor handlingen på en tidsmæssig trampolin sat forskellige steder springer rundt hid og did.

Og det myldrer med klicheer. Tyskere er ædle eller ækle eller begge dele, asiater er buddhister eller brutale eller begge dele, franskmænd er elegante eller intrigante eller begge dele, amerikanere nævenyttige eller naive eller begge dele. Kvinder er enten luder, madonna eller begge dele. Selvfølgelig er briterne, selv de brodne kar, storpolitikkens solide viceværter, som forstår at skifte verdens lyspærer ud, når andre folkeslag fra fjerne horisonter klodset eller klovnet har smadret dem.

Stadigvæk mærker du dog, at Robert Goddard kan sine historiske kulisser, er akademisk historiker, der kan vise læseren rundt i fjerne hjørner af verdenshistorien.

Forfatteren har lært af Raymond Chandler, at sidder du lidt fast i plottet, smider du et par pistolmænd ind ad døren.

Men ligesom at trække i nødbremsen, er det ikke noget, du kan gøre flere gange.

På samme måde bestiger vi flere cliffhangers, end der er bjergtinder i Alperne.

Jeg er ked af at sige det, thi når Goddard er god, er han rigtig god, men det her er den dårligste af ham, jeg i hvert fald har læst.

Kanske der er hoved og hale på det hele i det lange løb. I så fald bliver tredje og sidste bind meget af et maratonløb.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden