Lyt til artiklen
Det er slet ikke uden at trække en del på smilebåndet, at jeg læser 30-årige Johan Davidsens debut: en samling kortprosatekster, der for det meste i mundrette helsætninger fremmaner billedet af en ret almindelig ung humaniorastuderende. En almindelighed, jeget i bogen herligt vedkender sig.
Samlingen tager sig ud som en punktroman og gemmer på et plot: Jeget, der står et ubestemmeligt sted mellem ung og voksen, gør et forhold forbi og forsøger at foretage sig noget, der kan gøre indtryk på omgivelserne.
