Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Indtryk. Jeget i Johan Davidsens debutbog bruger mange kræfter på at kalkulere, hvordan han kan gøre indtryk på sine omgivelser.
Foto: Morten Holtum

Indtryk. Jeget i Johan Davidsens debutbog bruger mange kræfter på at kalkulere, hvordan han kan gøre indtryk på sine omgivelser.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Debutant er mest overbevisende når han er mindst tjekket

Johan Davidsens debutsamling med kortprosatekster er sjov og en smule uforløst.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er slet ikke uden at trække en del på smilebåndet, at jeg læser 30-årige Johan Davidsens debut: en samling kortprosatekster, der for det meste i mundrette helsætninger fremmaner billedet af en ret almindelig ung humaniorastuderende. En almindelighed, jeget i bogen herligt vedkender sig.

Samlingen tager sig ud som en punktroman og gemmer på et plot: Jeget, der står et ubestemmeligt sted mellem ung og voksen, gør et forhold forbi og forsøger at foretage sig noget, der kan gøre indtryk på omgivelserne.

»Jeg vil gerne gøre det rigtige for at overvælde dig«, hedder det sigende for samlingens på én gang opkørte og kølige energi. Generelt gælder det, at både tekstens skrivende og iscenesatte jeg gerne vil fremstå cool, men nok har tænkt tingene lidt for godt igennem. Og det er ikke ment negativt. Sådan er det bare.

Nærvær og fravær

Rent geografisk strækker bogen sig sådan cirka fra Nørrebro til Kødbyen (med et smut forbi Distortion), indtil jeget flytter til Berlin og helt forrygende konstaterer: »Mit fravær giver mig opmærksomhed i København«.

Denne dobbelte følelse af nærvær og fravær, noget på én gang distanceret og næsten intimt skildres også, når jeget instagrammer og forsøger at forvalte relationer og følelser online. Men nemmere er det faktisk ikke at navigere IRL, hvor jeget i real time må forsøge at placere sig på den rigtige måde. Det ser vi her, hvor usikkerheden over, hvordan man skal læse den andens hensigt, også vises med en minimal sproglig nuancering:

»Du er til noget på universitetet. Du sætter dig, så jeg kan se dig. Eller også sætter du dig bare, og så kan jeg se dig«. Og lidt efter: »Jeg er i gang med en vigtig samtale med en ven. Det skal du se«.

Det ligner de sociale mediers virkeliggjorte dystopi: Enhver bevægelse er udtryk for noget nøje kalkuleret, og selv ærligheden bliver en strategi, der kan benyttes i den konstante udformning af selvbilledet, der ender med nærmest at opsluge kroppen.

Den udsættes ellers for masser af slag, sex og yoga samlingen igennem, men finder ikke rigtig sig selv i noget af det.

Jeget, der holder den humoristiske tone, må således ty til at få lavet en piercing for at vise andre, at han har »gjort noget, der gør ondt«, mens smerten måske mest ligger i, at man må lade sin krop dematerialisere og forvandle til tegn, andre snarere skal afkode end afklæde.

Stenet følsomhed

Det er på mange måder en ung bog, der også er spækket med populær- og finkulturelle markører. Jeget hører Taylor Swift, streamer ’Mad Men’, ser på tysk minimalistisk kunst og går på Galerie Nicolai Wallner.

Jeget hører Taylor Swift, streamer 'Mad Men', ser på tysk minimalistisk kunst og går på Galerie Nicolai Wallner

Men jeg synes faktisk, Davidsen skriver mere overbevisende, når jeget virker lidt utjekket, måske lidt ældre af sind, og teksterne ikke prydes med et ’litterært cool’ inventar:

»Jeg føler mig international. Jeg kan bevæge mig frit på tværs af landegrænser og begå mig på flere sprog. Jeg er tilfreds i flyet i 45 minutter og vil ikke ned«.

Jeg kan godt lide bogen, men ikke helt mærke, hvad det er, den sådan på et lidt dybere plan og som helhed vil, ligesom jeg klart ser et potentiale, men endnu ikke for alvor hører det særegne i stemmen.

Davidsens stenede følsomhed kan minde om norske Audun Mortensen. I tone og energi er der også noget ’Yeahsuiten’ over den, Theis Ørntofts debut fra 2009.

Men Davidsen er bedst og ligner mest sig selv i de lidt længere stykker, hvor situationer foldes ud. Når han beskriver en konsultation hos en psykologpraktikant, er han både vittig og skarp.

Derfor ser jeg også frem til at se, hvordan Davidsen vil følge op på debuten. Det kunne jo fint blive med en roman.

Hør Politikens bedste kritikere og journalister vende tidens vigtige bøger, debatter og tendenser i vores nye ugentlige litteraturpodcast med Jes Stein Pedersen. Bogfolk kan høres som podcast i bl.a. iTunes, på politiken.dk/podcastog i Politikens nye app 'Politiken Podcast', som kan hentes i app store.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden