Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
tosomhed. Romanen er blevet til i et frugtbart makkerskab. Omslagsillustration: Stoltzedesign

tosomhed. Romanen er blevet til i et frugtbart makkerskab. Omslagsillustration: Stoltzedesign

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forfatterpar jagter det gode i velskrevet krimidebut

Pseudonymet A.J. Kazinski leverer en effektiv og underholdende mordgåde.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis man lytter til forlagets markedsføringstrommer, er det intet mindre end en sensation af en krimi, der udkommer i dag.

Forfatternavnet A.J. Kazinski dækker over et nyt makkerpar i den danske forfatterstand, filminstruktøren Anders Rønnow Klarlund og forfatteren Jacob Weinreich, og dermed er de en del af den store trend inden for krimilitteraturen lige nu: Der skal to til at skrive.

LÆS OGSÅ

Frugtbart har makkerskabet bestemt været, for med ’Den sidste gode mand’ leverer de to herrer en underholdende og ret effektiv debut, der tilmed er bedre skrevet end de fleste andre krimier, der pøses ud i øjeblikket. Og så har parret ret originalt fundet på at jagte det gode i stedet for det onde.

Ikke så gode under overfladen
Der er blevet begået en lang række mord på gode mennesker, bl.a. en munk, en nødhjælpsarbejder og en systemkritiker, rundt omkring i verden. Fælles for ligene er, at de har en mystisk talkombination tatoveret ind i ryggen.

Tilsyneladende er det massemorderens mål at slå 36 mennesker ihjel, og nu ser det ud til, at det næste gode menneske, der skal myrdes, skal findes i København.

Antallet kommer fra jødernes Talmud, der blandt andet indeholder historien om, at der altid vil være 36 retfærdige mennesker på jorden, der beskytter os alle. Men de 36 ved ikke selv, at de er udvalgt.



Niels Bentzon, der er gidselforhandler ved Københavns Politi, sættes til at finde en god dansker, der kan være massemorderens næste mål, og han leder bekymret på må og få.

Men alle de gode mennesker, han opstøver, er knap så gode, som de ser ud til på overfladen, og mens tiden iler, bliver Bentzon stadig mere desperat i sin søgen.

Undervejs støder han ind i astrofysikeren Hannah Lund, der i modsætning til alle andre er i stand til at finde en mening i ofrenes tatoveringer.

Hendes system sætter fut i sagerne, og det umage par, Hannah og Bentzon, går i fællesskab i gang med at jagte de gode for at finde den onde.

Lige lovlig meget snak
Det er nogle spøjse, men livfulde hovedpersoner, der styrer slagets tempofyldte og dramatiske gang.

Niels Bentzon er en særegen type, der lider af social fobi, og astrofysikeren Lund har depressioner efter sin søns selvmord, men har samtidig – eller netop derfor – en næsten overnaturlig evne til at se systemer i alting.

Og hendes evne kommer belejligt de to til gode i deres usædvanlige jagt. De to personligheder er bestemt interessant selskab, selv om deres højtravende og ofte lommefilosofiske samtaler om livet og døden kan virke en anelse anstrengende.

Og det er en af svaghederne ved bogen:

Der er ikke bare snak om liv og død, men i det hele taget meget snak om og kommentarer til alt. Der er jødedom og kristendom, fysik og fobier, russisk politik og danske fixerum, nødhjælp og terror. Det hele er der. Det hele kommenteres.

Og på den måde er bogen et glimrende billede af samtiden, men altså også i overkanten af og til.

Eksistentialisme i midten

De to forfatteres klare styrke er, at de i et højt tempo kan fortælle en fængende og underholdende historie.

Det virker, som om filminstruktørens evne til at sætte scener og lave cliffhangers har været en fordel at have i makkerskabet – i hvert fald er netop denne kvalitet udnyttet forbilledligt. Desværre ændrer bogen en anelse retning cirka halvvejs og ender i en større omgang eksistentialisme, der sådan set er spændende nok, men også efterlader en lidt flad fornemmelse.

Om slutningen leverer den rimelige forløsning, man som læser satser på, er nok et temperamentsspørgsmål.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden