Lyt til artiklen
Jeg kan lige så godt afsløre det med det samme: Jeg har ingen børn. Men med fast job, en rummelig lejlighed og ikke mindst en kæreste, der med hastige skridt nærmer sig de tredive, kan jeg jo godt se, hvor det hele bærer hen. Og så alligevel: Det kan jeg vel egentlig ikke, altså forestille mig, hvordan det bliver.
I sådanne situationer er det derfor godt, at vi har litteraturen, der som bekendt kan betragtes som et selvoverskridelsens sted, et sted, hvor man for en stund har mulighed for at forlade sin egen erfaringshorisont og i stedet låne en andens.
