Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Twilight møder Twin Peaks i Mørks nye thriller

Christian Mørk har skrevet en ny spændingsroman på grænsen mellem eventyr og thriller

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Christian Mørk er en meget produktiv forfatter, men det er første gang, jeg læser en af hans romaner. ’Eventyrthriller’ er hans genre blevet kaldt, og det passer i hvert fald godt på denne bog, hvor en historie om mordbrand og hævn kombineres med historien om et lille sekterisk samfund af udødelige.

Det hele foregår i staten Vermont, på grænsen til Canada, med de store skove og benzintanken som klassiske nordamerikanske locations.

Vi møder Shane-brødrene, som arbejder ved vejværket, vi møder politibetjenten Rita, der fra skoletiden har et gammelt crush på begge brødre, vi møder Iris med den knaldgule løbedragt, Big-Pete, som passer tanken, den unge Sally, som bor i skoven og altid går i kedeldragt, drengen Martin, der tegner og tegner med sine kulørte farveblyanter.

Og så er der de mystiske mænd, der indimellem, men kun ved højlys dag, viser sig i landskabet, med lange frakker, store hatte og glinsende brune heste, en slags amerikanske arketyper (’Twilight’ møder John Wayne?). Minder det mig om noget, er det David Lynchs ’Twin Peaks’, blot uden Lynchs charmerende hyperstilisering og humor.

ANMELDELSE

I starten følger vi den yngste Shane-bror, Gordon, lige efter at hans bror Harolds hus er brændt ned. Harolds kone, Iris, er død i branden, hans yngste søn, Martin, den lille tegner, er forsvundet. Det viser sig ret hurtigt, at Gordon har haft en affære med Iris i den gule løbedragt, altså med sin svigerinde (»Iris var som en sommerstorm«, »Iris med benzin i blodet«).

Det bliver dog klart, at Iris’ funktion mest er at markere en relation af had og hævn mellem brødrene. »Iris var personliggørelsen af vores fejde som brødre. Et gult lyn, der kunne kløve lige ned imellem os«.

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvad der driver Mørk til at skrive som han gør, hvad der driver forfatterens fantasi

Sådan lader Mørk Gordon tænke, i et tilfælde af noget der nærmer sig misbrug af karakterens indre monolog til fremsættelse af regibemærkninger. Gordons synsvinkel overskrides dog internt i små glimt, hvor vi hører, hvad andre personer ved eller tænker, og det virker lidt forstyrrende.

En anden sag, og fortælleteknisk funktionelt, er det, at hele kapitler siden bæres af andre synsvinkler, så vi også følger betjenten Rita, storebror Harold, Sally fra skoven.

I en scene i starten sidder Gordon i sin bil og tænker over, hvad der driver folk til at handle, som de gør. De gennemgående drivkræfter for denne romans karakterer benævnes ofte med ordene hævn og had.

Broderstriden, rivalitet mellem mænd, som er forelskede i samme kvinde, hævntogter mellem de to grupperinger: ’de udødelige’ og ’de almindelige’. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvad der driver Mørk til at skrive, som han gør; hvad der driver forfatterens fantasi. Hvad er det for en historie, han har villet fortælle?

Striden mellem vejværkets mænd og den lille sekt i skoven har dimensioner af en strid mellem naturtromlende fremskridt og økoprotest, men egentlige økoaktivister er skovens folk så alligevel ikke, for det, de kæmper for at bevare, er ikke naturen som sådan, men det jordstykke, som er scenen for bogens mærkeligste fantasi: den nedbrændte kirkegrund, hvor folket hver nat suges ned i jorden for at regenerere og næste morgen spire frem.

ANMELDELSE

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I bogens mest suggestive afsnit skriver Mørk os helt ned i jorden med karaktererne, så vi ligger i dvale med ormende organismer omkring os i mørket.

En anden fantasi er også bærende for romanen: fantasien om at blive overvåget. I starten er det de mærkelige mænd med frakker, heste og hatte, som det overvågende blik anbringes hos, siden vendes situationen om, så de mærkelige føler sig overvåget af ’de almindelige’. Også i broderstriden spiller overvågningen en vis rolle, da det viser sig, at Harold skjult har overvåget Gordon og Iris have sex.

Den tegnende dreng, Martin, der håndterer affekten mellem forældrene ved at tegne og tegne, og når det går hedest for sig helst tegninger af mennesketomme skovlandskaber, er måske en fantasi om at kunne komme på afstand af en voksenverden af had og hævn.

Måske er det denne fantasi, som også søvnen i jorden repræsenterer. Ikke desto mindre sidder jeg tilbage med en fornemmelse af et sammenstød mellem forskellige fantasier (måske i analogi med sammenstødet mellem forskellige genrer, eventyr og thriller), og at en mere konsekvent forfølgelse af én af dem ville have skabt en stærkere fortælling.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden