Herta Müller er klar i mælet, men også hvileløst til stede

Sprogrum. Herta Müller er klar i mælet, men også hvileløst til stede i det uafgrænselige rum, der er sprogets. Ord lukker sig på én underlig gang om sig selv og vikles påtrængende ind i virkeligheden.
Sprogrum. Herta Müller er klar i mælet, men også hvileløst til stede i det uafgrænselige rum, der er sprogets. Ord lukker sig på én underlig gang om sig selv og vikles påtrængende ind i virkeligheden.
Lyt til artiklen

Titlen varsler det karakteristisk kryptiske hos Herta Müller. Hvad er det for en sne, og hvad er det for en onkel? Flere gange under læsningen mister jeg faktisk grebet om Müllers svimlende poetik, om hendes forheksede metaforik, hvilket selvfølgelig er, som det skal være.

Men hvad betyder det f.eks., når hun skriver: »Ved vandpyttens rand springer alle katte forskelligt«, og fortsætter: »Den slags sætninger tænkte jeg under tiden på gaden. Jeg holder af dem fordi de taler om døden uden at ulejlige den«. Hvad vil det sige, at der tales om døden uden at ulejlige den?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her