Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Prisvinder. Tilbage i januar vandt Helen Macdonald den årlige Costa Book Award for bogen 'H for høg'.
Foto: Dominic Lipinski/AP

Prisvinder. Tilbage i januar vandt Helen Macdonald den årlige Costa Book Award for bogen 'H for høg'.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Intelligent og smuk erindringsbog om at eje høgens blik

Lige så besat Helen Macdonalds er af at træne en høg, lige så besat bliver man af at læse hendes bog. Udover at indvie læseren i hele falkejagtens fascinerende univers former den sig også som en selvanalyse.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En høg er et af de vanskeligste dyr at tæmme og træne. Ikke desto mindre er det blevet gjort tusinder af år til jagtbrug. Det er ikke muligt at domesticere en høg, og »det har gjort den til et kraftfuldt symbol på den vilde natur i masser af kulturer, og også til et symbol på noget, man skal gøre sig til herre over og tæmme«.

Dette fortæller Helen Macdonald, der ud over at forske og undervise i filosofi og historie ved Cambridge University også er falkoner. Hvad det vil sige, ved man meget om efter at have læst hendes fuldstændig fascinerende selvbiografiske bog ’H for høg’.

Helen har trænet falke i årevis, nu vil hun forsøge sig med den store duehøg, der er meget vanskeligere. Hun henter sin høg i Skotland, kører hjem til Cambridge med den i en papkasse og isolerer sig nærmest med den i sin hus i flere måneder. Tager den langsomt ud, bærer den på sin handske og lader den aflæse verden. Lader den flyve på line, indtil hun kan flyve den frit og regne med, at den kommer tilbage.

Vi følger alle stadierne i dette enorme tålmodighedsarbejde, der begynder med, at hun skal gøre sig nærmest usynlig og ubevægelig for ikke at skræmme fuglen. Det har hun som barn lært af sin far, fotografen, der kunne vente i timevis på sit motiv og den rette belysning. Faderen, som hun identificerer sig stærkt med, er netop død, og beretningen former sig også som et sorgarbejde med mange refleksioner over tab og død, der får en særlig farvning af Helens arbejde med det morderiske dyr.

At tøjle naturen

Samtidig er bogen også et stykke kulturhistorie om falkejagtens betydning gennem tiderne, og en analyserende skildring af falkoneren (eller austringeren, som det rettelig hedder, når det drejer sig om høge) T.H. White. Helen læste hans bog om at tæmme en høg som barn. Nu kan hun se alle hans fejl.

At jage med høgen får hende efterhånden helt ud over kanten af det at være menneske

Han gjorde falkeopdrættet til en metafysisk kamp mellem dyr og menneske – tænk på ’Moby Dick’ og ’Den gamle mand og havet’. En forfatter fra 1600-tallet kan derimod fortælle hende, at duehøgen som »den mest sky og knibske« af alle høge »i højere grad kræver en herskerindes kurmageri end en herres autoritet«. Så venlighed bliver Helens metode.

At »manne« høgen, som det hedder, bliver en besættelse for den sørgende Helen. Besættelsen sammenlignes med et drug og føres tilbage til en længsel, hun har haft lige siden barndommen: »Jeg mærker det. Det insisterende ryk i hjertet, som høgen forårsager, min gamle længsel efter at eje høgens blik. At leve et trygt og ensomt liv; at se ned på verden højt oppe fra og blive deroppe. At være den, der observerer; usårlig, fritstående, fuldendt«.

At jage med høgen får hende efterhånden helt ud over kanten af det at være menneske. Når hun går gennem et landskab, genkender hun efterhånden kun høgeagtige ting – »de bånd, der trak mig gennem landskabet, var de bånd, som trak i høgen: sult, begær, fascination, behovet for at finde og flyve og dræbe«. Helen er efterhånden klar over, at hun må se at vende tilbage til menneskenes verden.

Bogen er således også en selvanalyse. Den udspiller sig bare ikke på briksen, men ude i naturen i selskab med en rovfugl i stedet for en psykoanalytiker! Helen Macdonald skriver intelligent og vidende og får sammensat alle de mange konkrete detaljer og iagttagelser til en stor fortælling om forholdet mellem tab og flugt, liv og død, dyr og menneske, natur og kultur. Helen Macdonalds bog har fået den prestigefulde Samuel Johnson-pris for bedste non-fiktion-udgivelse. Man kunne også kalde den en form for autofiktion.

Bogen lander lige så smukt og voldsomt i læserens hånd som høgen på Helens handske. Det gør Juliane Wammens danske oversættelse også.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden