Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Daniel Hjorth (Arkivfoto)
Foto: Daniel Hjorth (Arkivfoto)

FRILUFTSLIV. Anne-Cathrine Riebnitzskys beskrivelser af Beate, der går på jagt, er bogens bedste.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Jagtscenerne redder Riebnitzskys nye roman

Der er nok af diskussionsstof i Riebnitzskys roman, der handler om at tage ansvar for sit eget liv.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anne-Cathrine Riebnitzsky kender vi fra hendes to Afghanistanromaner, ’Den stjålne vej’ og ’Forbandede yngel’. I sin nye roman har hun forladt Afghanistankrigen til fordel for en anden krig: krigen i familien, der også var et stort tema i forrige roman. Denne gang sætter hun fokus på, hvordan man kan få et nyt liv, og hvor meget man kan forandre sig.

Præsten Monika rejser på ferie til Guatemala for at se mayapyramiderne og møde en gammel bekendt, Søren, som hun har truffet i fængslet som fængselspræst. Han har evnet at lægge fortiden bag sig og rettet sig på smukkeste vis.

På hotellet træffer hun servitricen Nory, der drømmer om at komme ud af sin fastlåste situation og ud af kløerne på sin mafioso-far. Monika er ikke bange for at give råd: »Der er to slags smerte her i verden. Smerten ved at forblive på stedet og i den situation, man er i. Det er det ene. Den anden er smerten ved at forandre sig. Gøre det vanskelige, rejse, forandre sig, lave noget om. Den sidste er klart at foretrække for det første. Forstår du det?«.

Ja ja, vi er med. Man skal gøre noget ved sin egen situation. Præstens veninde Beate skal også i gang. Hun sidder fast i sorgen over sin trafikdræbte mand. Hun er forsvarsadvokat og dertil ivrig jæger med bue og pil, men siden manden døde, har hun ikke kunnet skyde et dyr. Hendes første projekt er at kunne gøre det, dernæst måske finde sammen med den sympatiske med-jæger og politimand Hans. De to har mange berøringsflader i forhold til kriminalitet.

LÆS ANMELDELSE

Der hersker et frisprog i advokatens verden, som de kalder UPSISAFE. Det betyder efter forbogstaverne: »Uendelige problemer, snakker, ikke deres skyld, såret, ansvarsfornægtelse, falder fra, ender samme sted«. Det er ikke kun de indsatte, der kan den melodi, men også Beates egen mor, der er evigt forurettet og elendig, med henvisning til at hun fik for lidt kærlighed som barn.

At tage ansvar for eget liv

Forandring er hårdt arbejde, men intet lykkes uden, forstår man på forfatteren. Toget er næsten kørt for den unge Marcus, der har droppet uddannelsen og blevet hashpusher og narkosmugler.

Han er i modsætning til andre blevet pakket ind i for meget vat i sin opvækst. Der er for meget her og for lidt der, og i det hele taget er der nok af diskussionsstof i Riebnitzskys roman, der centrerer sig om at foretage et valg og tage ansvar for sit eget liv i stedet for at jamre og beklage sig og skyde skylden på alt muligt andet og andre.

Riebnitzskys personer placerer sig i et kontinuum, der spænder fra passivitet til bevidste valg

Riebnitzskys personer placerer sig i et kontinuum, der spænder fra passivitet til bevidste valg. Og hun skaber et yderpunkt i form af selvtægt, da en skytte tager sagen i egen hånd efter sin teenagedatters voldtægt.

LÆS ANMELDELSE

Der er således mange ting på programmet i denne kollektivroman: fattigdom og korruption i Guatemala, kriminalitet og narkosmugling i Danmark, lov og orden over for selvtægt, offerrolle over for selvansvar. Og i de store eksistentielle omdrejninger: tro over for videnskab – præsten Monika er gift med en astrofysiker.

Alt dette fører personernes berøringsflader sammen i en form for plot. Det giver romanen et noget arrangeret eller demonstrerende præg. De bedste passager er de stykker, der viser Beate på jagt. Hendes frygt, hendes tvivl, hendes forsøg på at overvinde sig selv. Hendes sans for naturen, dyrene og jagtformen, der skildres til mindste detalje. Det kan give det fjerde hjerte.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden