Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: HOUGAARD NIELS
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Forfatter forfører med 168 små stjerneskud

168 små stjerneskud og stærk strøm på hver eneste historie i Simon Fruelunds nye roman ’Panamericana’.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Allerede anslaget er forførende: »Man kan forestille sig Anja«. Så er fantasiens vide verden markeret.

Straks efter får vi at vide, at »Anja er 1,73 – præcis 17 cm højere end sin mor og 17 cm lavere end sin far.«

Dejligt faktuelle informationer uden psykologisk føleri, men de kan godt bruges til noget mere: » – Der er ikke noget så smukt som et kompromis, plejer hendes far at sige. Han hedder Jarl og har en fantastisk evne til at blive tilgivet«.

LÆS OGSÅ

Ja, for Jarl er nemlig ikke nogen udpræget monogam type, og romanen er i kredsløb om kvinderne i hans liv. Selv er han astrofysiker, og når han hvert år tager til observatoriet i Chile for at studere stjernehimlen, kan han blandt andre også være sammen med Anjas chilenske mor, Ana:

»Hun har aldrig giftet sig, og han er aldrig blevet skilt. Hans kone Birgit har for længst opgivet at lave om på ham«.

Fængslende og dramatiske historier
Nu fortæller Simon Fruelunds lille roman ’Panamericana’ så i 168 nummererede glimt på 146 sider en række hver især fængslende og dramatiske historier: Om Anjas hemmelige bejler, der lægger mystiske gaver til hende i den biograf, hvor hun er operatør; om Anas kræftsygdom og første rejse til Danmark nogen sinde; om den uforbederligt flirtende Jarls nye (unge hollandske) kvinde i Chile og en livsfarlig forbrydelse, de sammen bliver vidner til.

Der er glimt af Anas liv som politisk redaktør på en stor avis i Santiago, og der er glimt af livet hjemme i den danske villa, hvor Jarl har sine børn og sin Birgit. Hun har måske nok opgivet at lave om på Jarl, men – som det viser sig – har hun ikke opgivet at lave om på sig selv.

Der er stærk strøm på hver eneste historie (flere end nævnt), og de akkumulerer sig med humor, raffinement og litterær distance til et stærkt lille batteri af en bog, som er meget større, end den synes: ’Panamericana’ har høj Fruelund-faktor.

Den litterære distance er direkte udtalt af en vis Xavier på side 104: »Det er det forfærdelige ved at studere litteratur. Man mister retten til at have et selvstændigt følelsesliv. »Kliché!« tænker man tyve gange hver dag«.

Klicheen som en uomgængelighed
Simon Fruelund stiller klicheen op som en uomgængelighed i landskabet, han baner sin vej igennem. Klichéen viser ud til et større rum, en bevidsthed, en højspænding, som sætter strøm til sætninger, der i sig selv ingenting ville være. Kapitel 153 lyder i sin helhed:

»Anna hører sine forældre tale lavmælt sammen inde i stuen. Hun kan ikke høre hvad de siger«.

Når nu man ved alt det, man ved, om Jarl og Ana, bliver det uskyldige ord ’forældre’, udtalt i borgerligt dansk tusmørke, pludselig stjernechilensk dramatisk.



Dramatikken peger på en metode eller poetik, som simrer et sted i skumringen, men også klaskes direkte op på bordet som et skinbarligt pensum: Hovedpersonen Anja er litteraturstuderende (ligesom nævnte Xavier), og hendes studier er spændt syd- eller panamerikansk op mellem María Luisa Bombal (1910-1980) og Roberto Bolaño (1953-2003). Et replikskifte mellem Anja og Xavier:

»Bombal var ved at drive mig til vanvid.

- Hun er ellers god nok, men det bliver nok lidt indestængt.

- Det er klamt og symbolsk. Det er humorforladt. Bolaño har nerve, der er sådan en rastløs, seksuelt betonet energi i hans prosa«.

Og sådan er ’Panamericana’ også (ved siden af alt det andet, den er) en intro til Roberto Bolaño, som Gyldendal i det hele taget er ved at introducere på dansk.

Opgør med den magiske realisme

Bolaños ’Infrarealistisk manifest’ citeres i to replikker på side 137 (sådan som det omhyggeligt angives i kolofonen): »Vi drømte om utopia, og vi vågner med et skrig« og »– At hukommelsestabet aldrig kysser os på munden. At det aldrig kysser os.«

Der er en diskussion her, der er et opgør med den magiske realisme, og der er masser af teori, leg og littérature potentielle. Men der er også bare skrive- og læseglæde. ’Panamericana’ er en roman, som kan rigtig meget, men først og fremmest forføre. Frækt.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden