Det er en klog ung kunsthistoriker, der her har skrevet en roman om Rom, ruiner og (som skrevet står på bagsiden) »ambitioner, begær og tab, der bliver til kunst«. Kaspar Thormod fortæller den evige historie om en kunstner, der kommer til »den evige by« (Thormod siger ikke 'stad') - for at finde sin kunst og sig selv. I fem forløb, hvoraf de tre er fortalt i en rolig, sikker prosa, mens de to er en lidt vildere form for (u)bevidsthedsstrøm, får vi glimt af O.s rejse væk fra kæresten og den kunstige kunstscene i København og til Rom med et nyt erotisk møde og et større kunstnerisk projekt. Alt anno 2011 (Berlusconi). Intellektuelt rum Thormod viser dygtigt rundt såvel i Rom som i kunstens historie, teorier og teknikker (f.eks. raderingens syrebad), alt mens han sammen med sin hovedperson, O., leder efter »kunstens magi« og vakler mellem Roms trylleri og Rom uden for sæsonen: »... for provinsiel, for malerisk og stillestående med de små barokfacader overalt. Den manglende kant og internationalt udblik«. Det hele går op i en højere enhed i denne begavede bog, som godt kunne være et første skridt på vej mod et ægte kunstnerisk udtryk, hvor tingene jo som regel ikke går op. Det er dejligt at læse en roman med så meget intellektuelt rum omkring sig, og det skal blive spændende at se, om Kaspar Thormod med tiden tør vove at lade en bog løbe fra sig og være endnu klogere end ham selv. 'Rom falder' står sig som en smuk debut. FACEBOOK
Smuk debut lover om større ting i fremtiden
Lyt til artiklen
