Man kan være stivnakket, duknakket og dum i nakken; man kan have øjne i nakken, knejse med nakken, komme ned med nakken og direkte blive nakket.
Der er ingen ende på sprogets brug af nakker, og geografien tager for sig af glæderne, tænk bare på et sted som Nakke ved Rørvig, for slet ikke at tale om Nakkehage, et dansk forlæns-baglæns-fænomen som kan konkurrere med den græske dobbeltherme, som er noget nær det modsatte: to sammenvoksede ansigter med fælles nakke, det vil sige ingen nakke.
