Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Langt ude. Drømmen - eller skrækken for at blive efterladt i den vilde natur - sidder i os. Her er det pelsjægeren fra 'The Revenant', der er på vej hjem til civilisationen. Hugh Glass spilles i filmen af Leonardo DiCaprio.
Foto: 20th Century Fox

Langt ude. Drømmen - eller skrækken for at blive efterladt i den vilde natur - sidder i os. Her er det pelsjægeren fra 'The Revenant', der er på vej hjem til civilisationen. Hugh Glass spilles i filmen af Leonardo DiCaprio.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den storslåede natur skaber sine helt egne bøger

Naturen står stadig som et potentiale i amerikansk, canadisk og australsk litteratur, hvor folk forsvinder dramatisk og mystisk eller med et ironisk tvist.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I et land, hvor det er svært for selv en ulv at gemme sig, er det godt, at man i litteraturen kan hente erfaring og gys fra fortællinger om den barske vildtvoksende natur, som man kan forsvinde ud i.

Sådan som det for eksempel sker for Hugh Glass i Alejandro González Iñárritus nye film, ’The Revenant’, der forleden fik seks hjerter her i avisen.

Det er Michael Punkes roman ’The Revenant. A Novel of Revenge’ (2002), der er filmens forlæg, og den bog låner selv fra den virkelige historie om Hugh Glass, amerikansk pelsjæger og frontier, der tilbage i 1800-tallet blev overfaldet af en bjørn, efterladt døden nær af sit rejseselskab i den dybfrosne vildmark, og som måtte kæmpe sig tilbage til civilisationen på egen hånd.

Fortalt fra dyrenes vinkel

Historierne om man against nature står på ryggen af en fantastisk skat af skønlitteratur om dengang, det var dødsensfarligt at bevæge sig rundt ude omkring the last frontiers.

Og netop det tema ved den danske litteraturprofessor ved Université de Genève, Martin Leer, rigtig meget om.

»Bjørnen er et meget stærkt symbol i nordamerikansk litteratur«, siger han og henviser til den canadiske forfatter Margaret Atwood, som har skrevet om dyr i litteraturen.

»Jeg tror, Atwood har ret, når hun siger, at dyrene i engelsk litteratur er mennesker i dyrekostumer, som hos Rudyard Kipling og George Orwell, mens dyrene i amerikansk litteratur er store symboler, som i Melvilles ’Moby Dick’ og Faulkners ’The Bear’. I canadisk litteratur er dyr virkelige dyr – og forfatterne tager deres perspektiv«.

Som eksempler på det sidste fremhæver Martin Leer Jack Londons ’Ulvehunden’ (1906, da. 1914) og ’Når naturen kalder’ (1903, da. 1907), som udspiller sig i Yukon, Canada, og delvis er fortalt fra dyrenes synsvinkel.

»Og så er der canadiske Marion Engells roman ’Bear’, hvor den kvindelige hovedperson bogstavelig talt er forelsket i en bjørn«.

På et andet kontinent med litterære traditioner for at forsvinde i naturen – Australien – er dyrene lidt for mærkelige, til at det kan gå sådan, pointerer forskeren. Det vender vi tilbage til.

Døden i naturen

Ser man på naturen i bredere forstand, er den i amerikansk litteratur storslået, sublim, fortæller Martin Leer, der forsker i literary geography:

»Man kan blive opslugt af den i ekstatisk forstand, som hos Melville, Faulkner og Cormac McCarthy før ’The Road’, og i en negativ forstand også i den«.

Også fysisk kan man blive væk.

»Naturen i amerikansk litteratur er meget symbolsk, måske fordi man havde så stor en succes med den vestligt rettede ekspansion. Og der er et regulært ønske om at forsvinde ud i den. Husk bogen og filmen ’Into the Wild’ for nogle år siden«, siger Martin Leer.

’Ind i vildmarken’ (1996), skrevet af den amerikanske forfatter Jon Krakauer, er en dokumentarisk fortælling om unge Christopher McCandless, der i 1992 vandrede ud i vildmarken i Alaska med lidt mad og udstyr.

Da han blev fundet død knap 4 måneder senere, vejede han omkring 30 kilo.

McCandless havde skrevet dagbog om de udfordringer, han mødte i vildmarken, og i 2007 instruerede Sean Penn filmen ’Into the Wild’.

Et andet makabert eksempel på trangen til at blive et med naturen er Werner Herzogs film ’Grizzly Man’ (2005) om miljøforkæmperen Timothy Treadwell, som i årevis levede blandt vilde bjørne i Alaska, indtil de blev hans død.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Opslugt af bushen

Men tilbage til Australien, hvor naturen »næsten er for mærkelig« til at blive skildret helt så storladent som i amerikansk kultur.

»Her er der en lang tradition for, at man forsvinder fuldstændig«, siger Martin Leer og henviser til den række af berømte opdagelsesrejsende, der i 1800-tallet aldrig vendte tilbage fra bushen. En af dem, Ludwig Leichhardt (1813-48), forsvandt faktisk to gange. Først i 1844, da han ledte en ekspedition i Northern Queensland; her blev han efter en rum tid uden livstegn meldt savnet og formodet død. Men i 1846 reddede han sig tilbage til civilisationen, en ’genopstandelse’, der satte nationen på den anden ende.

Senere samme år forsvandt han så for alvor i forsøget på at krydse kontinentet fra øst til vest.

Der er aldrig fundet spor efter hverken ham, hans mænd eller deres mange heste og trækokser.

Også de australske opdagelsesikoner Burke og Wills blev i samme århundrede opslugt af bushen.

»Det kom der en masse symbolik ud af i australsk romaner, i Patrick Whites ’Voss’, i Randolph Stows ’To the Islands’ og ’Tourmaline’, i Joan Lindsays ’Picnic at Hanging Rock’ (som bygger på en sand historie om nogle skolepiger, der forsvandt på en udflugt, red.) og i David Maloufs ’An Imaginary Life’. I Australien er der noget meget mørkere over den natur, man forsvinder i, end i USA«, siger Martin Leer.

Helt ironisk bliver forsvindingstemaet i ’Carpentaria’ (2006), skrevet af den prisbelønnede aboriginale forfatter Alexis Wrights, fortæller han:

»At blive væk i naturen er jo noget, hvide mennesker gør. Så da Normal Phantom i den roman forsvinder midt i en cyklon, mens han leder efter sin hvide ven Elias, kommer han pludselig i tanker om, at han jo ikke er hvid og derfor heller ikke kan fare vild«.

I Danmark er havet det vilde

I canadisk litteratur har man også en permanent frontier, en evig grænse til det vilde, ikke indad som i Australien, men mod nord.

»Her forsvinder folk også i et væk, ofte med et vist ironisk tvist. Naturen står som et stort potentiale, interessant nok ofte med en feministisk vinkel med Margaret Atwood, Aritha van Herk og Jane Urquhart«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvordan ligger det med temaet at forsvinde i europæisk litteratur?

»Man kan sandelig godt forsvinde i europæisk litteratur, i bjergene og højt mod nord. I den fransk-schweiziske nationalroman ’La grande peur dans la montagne’ af C.F. Ramuz forsvinder både hyrderne og alle køerne, så vidt jeg husker.

Selv i svensk og norsk litteratur er det muligt. Og i dansk: Havet er den vilde natur i Danmark«, siger ekspert i litterær geografi Martin Leer.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden