Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Ng Han Guan/AP
Foto: Ng Han Guan/AP

Mao. Romanens hovedperson, Rong Jinzhen, bliver i kølvandet på Anden Verdenskrig en del af Maos korps af kryptografer, som skal decifrere koder og afsløre fjenden.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Sælsom kinesisk spionroman er en litterær oplevelse

Forvent ikke vilde eksplosioner i 'Afkodet', men en masse paranoia og ren guf for de matematisk nysgerrige.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange eksperter mener, at krimiens udvikling følger det demokratiske retssamfunds rationelle historie fra oplysningstiden og til nu. Men her er den kinesiske variant den markante undtagelse.

Fra og med det 7. århundrede producerede Riget i Midten, dybt funderet i Konfutses statslære, en absolut anderledes og antidemokratisk krimilitteratur. Bortset fra et fællestræk med Vesten ved fokusering på detektivens overmenneskelige klogskab, her ofte taoistiske dommere, var kineserkrimien hæmningsløst iblandet magisk folklore, dobbelttydige betragtninger, dunkel metafysik samt brug af tortur! Altid mere interesseret i vejen ad hvilken end i forbryderens baggrund, motiv og moral.

På alle måder er den kinesiske forfatter og tidligere efterretningsmand Mai Jia med sin flerstemmige og fremragende ’Afkodet’ et tipoldebarn af denne tradition. Sager, som zigzagger sig igennem flere lag mod et plot, som gerne slutter mere som et tåget spørgsmålstegn end et punktum.

Vi lægger nemlig ud med en slægtshistorie, Rong-familiens storhed og fald samtidig med Kinas åbning over for Vesten i det sene 1800-tal og senere de moderne, turbulente tider. Om tilfældighed og nødvendighed i en provins langt væk fra Beijing. Lagt episk på snoede veje, det, vore bedsteforældre kaldte kineserier eller kinesiske æsker, hvor kvinder føder og dør med drengebørn i skødet med store hoveder og stumme sjæle.

Et af disse bliver til romanens hovedperson, den halvautistiske, men geniale mandsling og matematiker Rong Jinzhen. I kølvandet på Anden Verdenskrig sluses han ind i formand Maos afdeling for mænd med skæg og blå briller, som kryptografisk knækker koder. De skjulte tegns verden, der interessant giver ekko af Kinas egen sinologiske tegnverden. Fortælleren træder nu og da ind og ud af sin spionfortælling fuld af digressioner, der som små bække alligevel bliver til en stor flod.

Kryptografi og paranoia

Selv om den danske udgave citerer en amerikansk avis for at kalde ’Afkodet’ for en spændende pageturner, er matematisk nysgerrighed og interesse for kryptografi en ansporende forkundskab. I bedste fald skal spænding forstås som matematikerens fascination ved alternative løsninger på et (skak)problem, uvedkommende for læseren, som skyr den slags. Bogen er blevet sammenlignet med Kafkas monstrøse verden.

Men jeg vil vædde en pakke forårsruller på, at det er den store argentiner Jorge Luis Borges i almindelighed, hans mesternovelle ’Haven med forgrenede gange’ i særdeleshed, som er den største inspirationskilde. Borges’ novelle jegfortælles i øvrigt af en kinesisk spion! Jeg har sågar en fornemmelse af, at ’Afkodet’ er et krimiforklædt allegorisk rekviem over maoismens galoperende paranoia og intolerante politik.

At anbefale varmt som en litterær oplevelse. Forvent ikke noget med farlige blondiner, hidsige biljagter og små pistoler med lange lyddæmpere. Her møder du Dr. No på en anden måde end James Bond.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden