Hvis jeg, som da jeg var sytten, kunne se mit liv som fiktion, ville alt ha betydning«, skriver Søren Ulrik Thomsen i ’Det skabtes vaklen’.
Følelser oplevet i ungdommelig iver, mens farverne er klare og følelserne stærke, kan falme med tiden. Til matte fragmenter af levet liv, der glider ud af erindringen for pludselig igen at blive vakt til live som en melodi, man med et sæt husker fra år tilbage.
I Elena Ferrantes imponerende romankvartet er det netop spillet mellem den akutte oplevelse og eftertidens erindring, der er centrum.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
