Når Dan Turèll var færdig med at skrive en bog, tilintetgjorde han alle notater, kladder, skitser og så videre. De blev revet i bittesmå stykker og forsvandt med renovationen. Så den oprindelige digtversion af ’Vangede billeder’, den, Gyldendal nægtede at udgive, foreligger ikke til brug for en eventuel litteraturhistorisk granskning, ligesom der heller ikke er personlige miscelanata omkring det øvrige, omfattende, forfatterskab.
Derfor er det faktisk lidt en sensation, at forlæggeren og forfatteren Asger Schnack har formået Dan Turèlls enke, Chili Turèll, til at give slip på de notater fra årene 1989 til 1993, som er udsendt med titlen ’California Notes’. For med dette prunkløse hefte, der er en faksimile og derfor står i digterens smukke og sirlige formskrift, kommer vi faktisk ind i poetens hoved og får et glimt af det, man i dag ville kalde for konceptudviklingen og den kreative proces, altså bearbejdelsen af fiktionens og poesiens ferment.
Det er noget af en rodebutik. Materialet spænder fra hastigt nedkradsede ideer, gengivelser af drømme, skitser, små haikuagtige indfald til banale registreringer af ting, der skal gøres. Sine steder føler man sig hensat til den vidunderligt intime og håndskrevne ’Alhambra Blues’ fra 1983, andre steder stedt midt i det morads af forpligtelser og strøtanker, der findes i de genoptrykte kalenderblade fra gennembrudsåret, 1975, i bogen ’Goodbye To All That’ (Bebop, 2002).
Et skarpt glimt er et fragment fra 31. august, datteren Lotus’ 10-års fødselsdag, hvor digteren reflekterer over sin forældrestatus:
»Mit eneste levende barn / bliver 10 år i dag. / Jeg er 43 / så facit er opgjort. Efter tre ægteskaber / er jeg far til ét barn / og fire aborter. // Kom, alle mine aborter, kom. Kom fra alle de / hospitaler hvor I blev efterladt / og pakket ind i / plasticposer«.
Et andet sted reflekteres der over den tilværelsens tomhed, der var omdrejningspunkt for det tidlige forfatterskab frem til ’Karma Cowboy’, mens Dan Turèll lidt længere fremme i forløbet lakonisk under rubrikken ’Family Depression’ bemærker, at »rigtige mænd græder ikke, end ikke i deres personlige dagbøger«.
Selv om der ikke er tale om nogen egentlig tænkt udgivelse, føjer ’California Notes’ sig ganske lydefrit ind i det samlede oeuvre, og ligesom i det øvrige forfatterskab oplever man et menneske, der sanser verden gennem skriften og ser såvel den som den efterfølgende skriftlige repræsentation af den som del af en overordnet samlet tekst. Og man fornemmer behovet for at skrive som værende lige så stærkt som trangen til at trække vejret.
Det er et af dansk litteraturs mest sanselige og følte kærlighedsdigte
Bestandig sættes konkrete nylige indtryk op imod fortidige erfaringer fra bøger og musik. Følgesvendene er såvel jazzmusikkens store ikoner som litteraturens mestre, saxofonen og skriften hænger sammen i den store blues, der er livets melodi. Og som i slutningen af bogen fader helt ud. Til det sidste skrives der. ’California Notes’ ender med en stor håndfuld sider fra den spiralblok, der lå på Dan Turèlls sengebord på Rigshospitalet. Her er blot nedfældet tidspunkter og navne på besøgende. Selv døende var skriften et afgørende og nødvendigt styringsredskab for manden, der skabte sig selv som litterær figur i sit eget billede.
