0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Lea Marie Løppenthins digtsamling er naiv på den gode måde

Lea Marie Løppenthin kobler abstrakt og konkret med legende lethed i nye naivistiske digte.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Besjælet. Lea Marie Løppenthins stil og billeder myldrer med besjælinger og personificeringer af ting, fænomener og begreber. Arkivfoto: Martin Lehmann

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er for længst blevet almindeligt, at forfattere ikke udgiver alle deres bøger på det samme forlag og heller ikke kun udgiver gennem årevis forarbejdede værker, men også mindre og hurtigere småtryk på mindre og hurtigere forlag. Lea Marie Løppenthin f.eks. debuterede med ‘Nervernes adresse’ på Forlaget Gladiator i 2014 og følger nu op med et lille håndsyet hæfte med titlen ‘Marts er bedst’ på mikroforlaget OVBIDAT (Organiseret Vold Begået Imod Den Almindelige Tale).

Der ligger helt sikkert en form for ønske om at gøre forholdet mellem forfatter og læser mere personligt i at lave bøgerne i hånden, som jo ret beset også er at tage produktionsmidlerne tilbage og gøre det litterære arbejde konkret som arbejde. Men også dét er blevet om ikke almindeligt, så i hvert fald mere overgrund, end det umiddelbart kan lyde (hvad en anmeldelse i en landsdækkende avis i sig selv vidner om).

Det oprigtigt overraskende derimod – og positivt overraskende – ved Løppenthins hæfte på OVBIDAT er, at det ikke udstråler taktil og lækker autenticitet, men noget langt mere amatøristisk, naivistisk, ligefrem barnligt. Med sin solgule karton, løse syning og billige vandfarvebemaling har ‘Marts er bedst’ som unikaværk kort sagt mere en aura af ’hjemmelavet’ end af den slags ’håndlavet’, en del andre småtryksproducenter arbejder med.

Den sæsonfavoriserende titel ‘Marts er bedst’ lyder på mange måder også som noget, et barn kunne sige. Selv om den selvfølgelig også er en belæst, men alligevel legende og kontrær omvending af T.S. Eliots berømte ’April er den grusomste måned’.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce