Den tyske tænker Ernst Bloch skrev engang, at man ikke skal bedømme utopier ud fra, hvor realistiske de er; man skal snarere bedømme enhver realisme ud fra, hvor utopisk den er. Kun den realisme, der rummer en utopi i en eller anden form, kan kaldes realistisk. I den forstand er svenske Andrzej Tichýs mesterværk ’Kairos’en utopisk roman.

Det er også en meget dyster og dunkel roman, men den bærer alligevel et håb i sig. Og så er den rent kunstnerisk set på niveau med andre samtidsromaner som ’2666’af Roberto Bolaño og ’Modstandens melankoli’ af László Krasznahorkai.