Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Melankoli. Det er en særlig melankoli, der binder det hele sammen i Pia Tafdrups digtsamling om lugtesansen. Arkivfoto: Ditte Valente

Melankoli. Det er en særlig melankoli, der binder det hele sammen i Pia Tafdrups digtsamling om lugtesansen. Arkivfoto: Ditte Valente

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Pia Tafdrups digtsamling om lugtesansen skuffer

Pia Tafdrup viser sig at være i gang med en serie af digtsamlinger om de fem sanser. Det føles som et meget løst koncept.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med de fire bøger i ’Salamanderkvartetten’ digtede hun sig gennem de fire klassiske elementer, jord, ild, luft og vand. Med hendes nye digtsamling, ’Lugten af sne’, viser det sig, at det også var en serie, Pia Tafdrup i 2014 indledte med ’Smagen af stål’. Denne gang om de fem sanser: smags-, lugte-, høre-, syns- og følesansen.

Ligesom ’Smagen af stål’, der især handlede om en tabserfaring, består ’Lugten af sne’ af ni dele. Den faktiske lugt af sne er til gengæld ikke helt så let at fremkalde sig som den metalliske smag af stål. For hvordan lugter sne? Koldt? Lugter det overhovedet?

Hvad titlen indkapsler, er, at det på alle måder er en mere diffus og sart erfaring, sanseseriens anden bog handler om.

Der er da også mange andre lugte end den af sne i digtene. I særdeleshed lugte af andre mennesker: den elskedes og spædbarnets duft, men også en ildelugtende kollegas »dampende dunst« og stanken fra trængende mænds offentlige vandladning.

I bogens første digt knyttes lugtesansen til åndedrættet og i en snap vending også til ånd som noget, der ligesom lugt udveksles via luften:

»jeg indånder luften, der binder/ os sammen hver for sig«, lyder det, »ånd kan nå alles bevidsthed,/ den findes mellem os, vi taler sammen,// forstår i glimt hinanden, griber ind i hinandens liv,/ mirakuløst eller barbarisk, ord er udånding, indånding,/ jeg indånder lugten af sne, ånder ud, ånder ind, som du«.

Lugte forbinder altså mennesker med hinanden og omverdenen, siger digtene både jordnært og højstemt. Der er æggende og forenende lugte, men også invaderende og tyngende lugte, som i et ellers forløsende let digt om den hovedpinefremkaldende lugt af rengøringsmidler:

»Tørrer vandhaner, gnubber rør,/ holder kalkstriben i badekarret væk/ med svampe vædet i eddikesyre.// Alt glitrer og er klart.// Bruger salmiakspiritus til/ vandlåse med hår og sæberester/ og afløbsrens i håndvasken.// Alt fungerer og er godt.// Renser gamle malingrester/ væk med terpentin/ spritter spejle.// Alt funkler og er blankt«.

I mange digte føles konceptet nemlig mere som en tilfældig anledning end et mellemværende, og det er ærgerligt

Det er befriende og fint, at Pia Tafdrup på den måde blander højt og lavt, abstraktion og konkretion, i ’Lugten af sne’. Men digtene bevæger sig også faretruende langt ud i de fjerneste afkroge af lugtenes rige.

Der er digte om teknologiens muliggørelse af digitalt overførte lugte, om lugten af yndlingswhiskyen, af tomater, af kropsvæsker og »af ansigter, der elsker mig,/ af solen i græsset, solen i hundens pels,/ af lofter med flagermus, af tudser i fugtige kældre,/ af klædeskabe, af min mors søvnløse nætter«, hvilket vil sige veritable lister af lugte.

Og der er lugte af krig og terror, i digte skrevet i forbindelse med attentaterne mod Charlie Hebdo, Krudttønden og synagogen i Krystalgade. De stikker ærligt talt lidt ud i det ellers meget intimt personlige lugtleksikon.

Måske er det en særlig, lidt diffus melankoli, der binder det hele sammen: »jeg tror på mine sanser, hvad/ skal jeg ellers tro på«, som det lyder i digtet ’Lugten af bøger’. Sansningen er en kontaktflade, en livline til omverdenen, men også en ensom subjektiv erfaring.

Men selv når digtene taler om de erfaringer, der ryster jeget, også hvad angår terroren i øvrigt, sætter det sig ikke for alvor spor i deres sprog og form.

Det er så, hvad det er. Og det er den i Tafdrups tilfælde så forkætrede (selv)højtidelighed og abstraktion også (selv om heller ikke ’Lugten af sne’ er fritaget for en vis inflation på det område.)

Spørgsmålet er snarere, om digtenes udforskning af lugtesansen nogensinde bliver andet end et løst koncept. I mange digte føles konceptet nemlig mere som en tilfældig anledning end et mellemværende, og det er ærgerligt.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden