Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
TAK. Som læser går man Kristina Stolz i møde med en følelse af taknemmelgihed. Arkivfoto: Charlotte De La Fuente

TAK. Som læser går man Kristina Stolz i møde med en følelse af taknemmelgihed. Arkivfoto: Charlotte De La Fuente

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kristina Stoltz holder sin hovedperson frem med bævende hjerte

Det er autofiktion. Men først og fremmest er romanen 'Som om' litteratur, skøn litteratur.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hun tager læseren med ind i et meget intimt rum, Kristina Stoltz.

Hendes jeg hedder Fanny, og da Fanny som teenager på Christianshavn har fået eller forført sin første mand, vil hun hiv-testes: »Tag plads, Fanny«, siger lægen, da døren til konsultationen er lukket: »Alt, hvad vi taler om herinde, bliver mellem dig og mig«.

Mellem dig og mig og romanen. Selve genren, autofiktion, står til diskussion fra først til sidst med Knausgård som udtalt reference. Allerede på bogens tredje side er der et replikskifte mellem Fanny og hendes far, Charlie:

»Jeg synes, det er usmageligt«.

»Hvordan?«.

»At hænge sin familie ud på den måde«.

Kristina Stoltz hænger nu ikke sin familie ud. Men hun fortæller en/sin familiehistorie så tæt på, at man som læser indimellem kan have lyst til at liste ud af konsultationen. Teksten virker så stærkt, at man er i det intime autofiktive rum med forfatteren, og det er vel et tegn på kvalitet; som om man var der selv. Og sikkert også omvendt, set fra forfatterens side; som om det bare var fiktion. Men det er virkelighed, og den kan man ikke bare liste ud af.

Med andre ord er det alvor. Hvilket er endnu et kvalitetstegn, nok både for den autofiktive genre i almindelighed og for Kristina Stoltz’ udmøntning af genren i særdeleshed. ’Som om’ har været en nødvendig bog at skrive, og den føles nødvendig at læse.

Vi spilder ikke tiden, hverken forfatter eller læser

Vi spilder ikke tiden, hverken forfatter eller læser. Kristina Stoltz holder sin Fanny frem med bævende hjerte, og jeg tager som læser imod hende med en følelse af taknemmelighed. Tak for tilliden. Og tak for niveauet.

Autofiktion, men først og fremmest skøn litteratur

’Som om’ er to historier om Fanny, der langsomt flettes sammen til én: Først var der pigen, der voksede op på 1970’ernes og 1980’ernes Christianshavn, Lone Kellermanns og Gasolin’s Christianshavn med det særlige miljø på Staden, på Café Falken og i baggårdene.

Fannys forældre, Kirsten og Charlie, er karakteristiske figurer i dette miljø, som Kristina Stoltz rammer så præcist, ligesom hun fint fanger Kirsten og Charlie både som typer og som individer. Den maniodepressive – »bipolare« – Charlie og hans Kirsten ligger konstant i skilsmisse og bliver omsider faktisk skilt, alt mens den smukke Fanny skal finde sig selv uden at drukne hverken i forældrenes roderi eller i sin egen skønhed, som alle vil have en bid af.

En generation tilbage i historien lurer det hvide snit, som Charlies far fik foretaget, og romanen har ’det hvide’ som et motiv, der flettes ind i teksten lige så musikalsk og upåfaldende som den bælgøjethed, der rammer Fanny, da hun som voksen kvinde selv ligger i skilsmisse fra sin bipolare mand. Dette er fletværkets anden historie.

Fannys ene øje glider ud til siden som reaktion på skilsmissen. Bælgøjet gennemlever hun den eksistentielle rystelse, som hun skriver sig gennem med Knausgård i øjenkrogen. Hendes gamle kærlige Charlie-far er bekymret for hendes helbred, og han læser stadig Knausgård:

»Vidste du, at Knausgårds kone er bipolar?«.

»Ja, det har jeg hørt. Hun er også forfatter«.

Samtalen mellem Charlie og Fanny, hans voksne skilsmisseramte forfatter-datter, ender med hendes erklæring om, at alt, hvad hun skriver, er autofiktion: »Hver eneste sætning er gift med mit liv«.

Tak for ægteskab og tak for skilsmisser. Nok er det autofiktion, men først og fremmest er det litteratur, skøn litteratur.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden