Slægtsroman er ikke bange for menneskets mørke sider

Sanser. Pryds Helle beskriver indlevende, f.eks.  maden, slæbesild og grisehoved, så man får lyst til at smage på den.
Sanser. Pryds Helle beskriver indlevende, f.eks. maden, slæbesild og grisehoved, så man får lyst til at smage på den.
Lyt til artiklen

Merete Pryds Helle har skrevet sin slægtshistorie; en historie, hvis ydre bevægelser mange danskere vil kende fra deres egen slægt: indvandringen til byen fra landets udkant, indtagelsen af forstadsparcellerne som et andet Wild West. I Pryds Helles tilfælde går bevægelsen fra Langeland i 1930’erne til Værløse i 1960’erne.

Vi følger, i tredje person og datid, Maries perspektiv. Marie er mor til Merete, som først fødes mod bogens slutning, da tækkertøsen og fiskersønnen fra Langeland har bygget eget hus på den udstykkede grund i Værløse. I bogens første halvdel er Marie omkring konfirmationsalderen og frister temmelig barske kår i tækkerhjemmet. En udslidt, uendeligt barnefødende mor; en opfarende far, der straffer med lussinger og bælteslag og lærer Marie at malke koen ved at lade hende øve sig på hans lem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her