Merete Pryds Helle har skrevet sin slægtshistorie; en historie, hvis ydre bevægelser mange danskere vil kende fra deres egen slægt: indvandringen til byen fra landets udkant, indtagelsen af forstadsparcellerne som et andet Wild West. I Pryds Helles tilfælde går bevægelsen fra Langeland i 1930’erne til Værløse i 1960’erne.
Vi følger, i tredje person og datid, Maries perspektiv. Marie er mor til Merete, som først fødes mod bogens slutning, da tækkertøsen og fiskersønnen fra Langeland har bygget eget hus på den udstykkede grund i Værløse. I bogens første halvdel er Marie omkring konfirmationsalderen og frister temmelig barske kår i tækkerhjemmet. En udslidt, uendeligt barnefødende mor; en opfarende far, der straffer med lussinger og bælteslag og lærer Marie at malke koen ved at lade hende øve sig på hans lem.
En bror, der forgriber sig på hende. Slæbesild til middag eller kogt grisehoved med sennep. Vi er i gamle dages evighed, men bulletiner om krigen fæstner os i slutningen af 1930’erne.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
