Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Opfølger. Lone Theils har skrevet den svære toer - men den er mere en kulinarisk kærlighedsroman end en stringent spændende krimi.
Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)

Opfølger. Lone Theils har skrevet den svære toer - men den er mere en kulinarisk kærlighedsroman end en stringent spændende krimi.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Opfølger-krimi ender som en kulinarisk kærlighedsroman

Lone Theils’ anden krimi .- efter 'Pigerne fra Englandsbåden' - er koncist og konkret skrevet, men skuffer med sin mangel på stringent spænding.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sidst du hørte om den friske journalist Nora Sand, der har base i Storbritannien og er tilknyttet det danske magasin Globalt, var i Lone Theils’ debutkrimi, ’Pigerne fra Englandsbåden’.

En rimelig traditionel, men også effektiv seriemorderkrimi, serveret i tidens stil med krimi som hovedvej, kærlighed som omvej.

Så her mødte Nora betjent Andreas, udstationeret midlertidigt ved Scotland Yard. Der kom angelsaksiske amoriner i luften mellem de to mens brikker blev lagt på plads fra fotografier i en gammel kuffert.

Her kommer så den svære toer. Om den nu er svær, vides ikke, men lad mig være helt ærlig fra start; den er temmelig kedelig. Medmindre du ønsker at høre side op og side ned om parret Andreas og Nora. Thi førstnævntes forhenværende hjemme i København venter barn med ham. Og hvad nu, Nora, og hvem elsker du Andreas? Nora må tænke og tilgive, men så er der lige ham den lækre, smækre engelske forlægger med sensuelt livlige læber, lige så tiltrækkende som dem på Noras yndlingsstatue ’Ramses III’ på British Museum.

Fra begyndelsen er hun personligt sat på sporet af en forsvunden hustru til en iransk mand, som er blevet nobelpristagerkandidat på kun én digtsamling (sic). Men også endt på et asylcenter nær Slagelse (endnu et sic). Det er konen, som er titlens kone, og burde således også være central i handlingen. Men hun er mere en McGuffin, Hitchcocks term for en genstand i intrigen, som stort set kun tjener som drivkraft.

'Den blå digters kone' bliver faktisk først dramatisk på de sidste 100 sider

Mere kærlighedsroman end krimi

’Den blå digters kone’ bliver faktisk først dramatisk på de sidste 100 sider. Et hus bliver sat kynisk i brand og en kvinde infamt smidt foran toget. Et plot begynder endelig at tage form. Om en dansk gusten erhvervsmand i medicinalbranchen, som lyssky har eksperimenteret med slankestoffer, der er dræbende.

Her i sidste ende af romanen får vi lidt action. Indtil videre kun øvelser hos Noras lærer i kickboksning. Til gengæld uendelig meget om mad både ude og hjemme: »(Nora) gik i gang med kyllingen, der var kommet med et tykt lag af den hjemmelavede hummus, den helt rigtig mængde chilisovs (min kursivering) ...«. Dækket indirekte tale, som både Jane Austen og Herman Bang brugte til at sige latent om deres personer, bliver her den alvidende fortællers intrigant uvedkommende anbefaling af en given restaurant i London. Selv midt i sinistre gerninger og svær kærestesorg skal der (trøste)spises. Eller kysses. Eller kæles. Eller snakkes. Alt andet end noget, som rykker en tøddel i krimihistoriens logistik.

På mange måder synes Theils at ville lægge sig op ad Liza Marklunds og Camilla Läckbergs livsstilskrimier. Men Marklund er da i det mindste økofeminist i sigtet. Läckberg kan stilsikkert sin Maria Lang med mord i skærgården. Til gengæld kan Theils skrive mere koncist og konkret og viser i glimt midt i causeriet, at hun er en dygtig dreven og informativt vidende journalist. Dog er denne mere en kulinarisk kærlighedsroman end en stringent spændende krimi. So sorry, som de siger over there.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden