DR’s krimireporter er ligeså »tynd, lydløs og lugtfri« som de vinde, han diskret slipper, når han har ondt i maven. Det har han, da han en decemberdag 2014 er til fest hos sin flamboyante kollega Bella. I modsætning til en anden tilstedeværende kollega, charmetrolden Max med klæbehjernen og humor, er Johan Ulrik reserveret. En »maskine« kaldes han af Bella. Men en reportage om en muslimsk pige, der under en privat nattefest i et ikke-muslimsk miljø er blevet groft mishandlet, får han ikke fulgt til dørs.
Så kan selvransagelsen begynde: »Din tid er ved at løbe ud, Johan Ulrik, tænker han, du følger ikke med, du kommer ikke til bunds i noget som helst, du er en livets referent. Skjuler din mangel på engagement bag strålende kompetence«. Han melder sig syg, trækker stikket ud, sætter sig ind i sin Peugeot Bipper varevogn – Bipper er hans eneste ven. Ægteskabet med Sylvia er ophørt.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.



























