Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

PARTY. Der festes igennem i Niels Henning Falk Jensbys debutroman 'Techno'. Arkivfoto: Jonathan Bjerg Møller

PARTY. Der festes igennem i Niels Henning Falk Jensbys debutroman 'Techno'. Arkivfoto: Jonathan Bjerg Møller

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Fantastisk debutroman om techno, homosex og en slags genfødsel

Niels Henning Falk Jensby debuterer med vild fortælling fra nattelivet. Men tonelejet er langtfra vildt.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De fleste scener i Niels Henning Falk Jensbys fantastiske debut, ’Techno’, har en eksplicit erotisk karakter. Romanen indledes for eksempel af en hvirvlende prolog på et dansegulv, hvor der er et virvar af hænder, kroppe, pikke, hvor sveden løber, krystaller gnubbes ind i tandkødet, og pupillerne, med bogens egne ord, er som blue jeans.

Der er også et orgie på Amager Fælled orkestreret af romanens du, der i et skjult område mellem nogle buske beordrer jeget til at afklæde sig, lægge sig på alle fire og så ellers bare vente på de mænd, som duet inviterer indenfor, med »min endetarmsåbning vendt mod indgangen, afventende«. Først kommer én, så to, så jeg ved ikke hvor mange.

I romanen kaldes disse mænd, der mødes i Ørstedsparken after dark, eller, som her, på Fælleden, for ’Brødre’. Men egentlig er romanens omdrejningspunkt kærlighedsforholdet mellem dette jeg og dette du. Dagen efter prologens ecstasyfest vågner de i duets lejlighed, der hersker en slags tømmermændstristesse (eller speedspleen dagen derpå (eller hvad man nu skal kalde det)), men så efter et bad og en joint sker der noget:

»Endetarmsåbningen er allerede slap, jeg kan næsten ikke mærke pikken. Du genindsætter hånden, fortsætter arbejdet. Du får de fire knoer ind bag ved ringmusklen igen. Jeg kan mærke dem pulsere et sted derinde. Og i et hug, den femte kno og resten af din hånd inde i mig ... Jeg ser dine øjne et sted mellem mine ben. De svedende pupiller. De kigger tilbage, mens dine fingre strækker sig i mig. Mens din næve folder sig ud, forgrener sig inde i mig. Jeg sprøjter. Du trækker hånden ud af mig. Ud flyder afføring, glidecreme, sæd«.

Men det er ikke sex og stoffer det hele. Det er ikke Henrik List, det her, men tættere på William Burroughs eller Bjørn Rasmussen, om end Jensbys skrift rummer langt færre sproglige eskapader end Rasmussens: Det er med andre ord en vild roman, den er vanvittig sanselig og kropslig, men den er også, på en måde, afdæmpet, ikke i indholdet, men i stilen, i tonelejet, som til tider er udmattet eller i hvert fald lettere lakonisk, tørt.

Selve romanens forløb er relativt konventionelt, den består af tre dele, og går groft sagt fra begær, kærlighed, nærhed til ødelæggelser, smerte, forfald og til sidst en form for genfødsel, en renselse fristes man til at sige.

I første del udfoldes således kærlighedsforholdet i sensommerens København.

I anden del er duet til at starte med på et længere ophold i Berlin, mens jeget går rundt derhjemme med en ’kyskhedsanordning’ (bestående af cockring, hylster og hængelås), hvis nøgler han overdrog til sin elskede, inden han tog af sted. Til sidst smadrer han dog anordningen med en kagerulle og bliver mødt af en stank uden lige og synet af pikkens spindelvævsskind« og »rådne glans«. Av.

Men hvad værre er, så er jeget i mellemtiden også blevet udsat for voldtægt. Og dér starter det man kunne kalde et opbrud af en art. Med erfaringen af at kroppen ikke er ens egen. Med raseriet. Mareridtene. Som udvikler sig til en vis afsky over for ens egen (primært kropslige) forfald: kvalme, ømme knæ, sprukne neglebånd, hvidligt tandkød, en sviende pik. Det kulminerer nytårsaften, hvor jeget besvimer og derefter tager væk.

I tredje del er jeget alene i sommerhuset, ved Vesterhavet vistnok, for vel at forsøge at komme til hægterne, at komme til sig selv.

Mage til stormfulde højder, mage til ekstatisk ejakulation!

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her findes endnu en utrolig scene: Det er vinter, det stormer og hagler, og jeget beslutter sig for at gå en tur i det omkringliggende klitlandskab, men pludselig stopper han op, hiver sine høretelefoner ud af ørerne, så han ikke længere kan høre den technomusik, der er soundtracket til hans liv, men i stedet kun haglenes slag:

»Jeg lukker øjnene, vender mit ansigt mod himlen. Åbner munden. Jeg mærker haglene slå mod mit svælg, min tunge. Mærker dem slå så voldsomt mod min hage, min næse. Pikken dunker stadigvæk, alting stiger, eskalerer. Ukontrolleret. Jeg hører et støn komme helt nede fra maven. Hører det møde vinden, haglene. Sæden skyder ud af min pik i tykke stråler«.

Mage til stormfulde højder, mage til ekstatisk ejakulation!

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden