Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frækkert. Emil Aarestrup var læge og digter og er kendt for sine præcise, ofte erotiske verselinjer. Arkivfoto.

Frækkert. Emil Aarestrup var læge og digter og er kendt for sine præcise, ofte erotiske verselinjer. Arkivfoto.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kvindeskørter og krig - digteren Emil Aarestrups breve er en blandet landhandel

De bedste af lægen og digteren Aarestrups breve rummer hans enestående sans for en fræk synsvinkel og et rammende billede.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det mest fantastiske ved Aarestrup er, at han kan læses. Han er, når sandheden skal frem, nok den eneste af guldalderens lyrikere, som kan læses og bliver læst uden for litteraturhistorietimerne.

»Min Kjærlighed er evig!, raabte Clara,/ Idet hun vandede sin Urtepotte –/ Vandkanden hvisked: ’Jeg er Niagara!’«.

Den slags jokes kunne han ryste ud af ærmet. Samtidig kunne han sætte enkle og uforglemmelige billeder på de mest fundamentale livsforhold: »Om lidt, saa er vi skilt ad,/ Som Bærrene paa Hækken;/ Om lidt, er vi forsvundne/ Som Boblerne i Bækken«.

Og så skrev han breve. Knap 400 af dem er bevaret og udkommer i denne uge i en mønstergyldig udgave. De er ikke så interessante som hans digte. Men de bedste af dem viser, at han ikke bare kunne digte, men også fortælle lige så præcist, som han må have ført skalpellen i sin konsultation.

Under Treårskrigen var Aarestrup avanceret til amtslæge i Odense. Det afgørende slag om Fredericia i 1849 betragtede han fra Middelfart og Strib, »hvor jeg i hver Pause, efter Bombernes Bum – piiiih! hørte hundrede Nattergale i de mest henrivende Skove ... det lille Belt er det yndigste af de danske Vande, og jeg traf en ung Baronesse Føns ved dets høie Bredder, næsten lige saa smuk. Smidig og smilende«.

Bomber, nattergale, kvindeskørter! Krigskorrespondent Aarestrup kaster derefter et blik på sine landsmænd fra Odense og Svendborg, som er strømmet hertil for at »se Krigen i Øinene«, for tappert at lejre sig i et sandhul bag batteriet »med Madkurve fyldte med Reier og Makrel ..., høre Fuglene synge og Granaterne pibe, see Artilleristerne ryge Tobak og kløe sig bag Øret ... og fortælle hjemkomne, hvorledes de har været i Kampens Hede og Fare«. En fræk, velgørende ironisk synsvinkel midt i krigens patos.

Brevet befinder sig i den næststørste og interessanteste bunke på hele 140 breve stilet til købmand Christian Petersen i København, som Aarestrup i 20 år udvekslede breve med fra sine forskellige adresser som læge, i Nysted, Sakskøbing og Odense. Georg Brandes byggede sit stadig uovertrufne portræt af den digre digter på disse venne- og kundebreve, der foruden de præcise iagttagelser af livet i provinsen rummer endeløse bestillinger på varer, som man med stor interesse kan springe over. En fornøjelse den forrige udgiver af disse breve i 1957 ikke undte læseren, for han strøg selv indkøbslisterne.

Herunder kan man få en prøve på brevskriverens fortællekunst i en beretning om, hvad der skete for et nygift par i ægtesengen i Nysted. Den stammer fra et af de fire breve, der er kommet for en dag siden forrige udgave, og udgives altså her for første gang.

Breve kan man jo læse med forskellige motiver. For litterater med hang til biografi er Aarestrups kærestebreve mums, selv om de ikke er særlig godt skrevet. To litterære doktorer, Hans Brix og Keld Zeruneith, har bygget hver sin fortælling om hans ægteskab på de 161 bevarede breve til Caroline gennem tre års forlovelse og det følgende ægteskabelige samliv til hans dages ende.

Hvis Aarestrup ikke havde efterladt sig andet end dem, havde vi aldrig hørt om ham. Kærestebrevenes prosa er monoton, med alt for meget ’søde glut’. De konflikter, der måtte have været mellem de to utvivlsomt ægte elskende, er så formummede, at der sikkert kan konstrueres også en tredje kærlighedshistorie på dem.

De fleste af brevene stammer naturligt nok fra forlovelsestiden. Da dr. Aarestrup fem år senere var blevet hyret af en adelig klient til at ledsage en dødeligt syg datter på en kurrejse, er der igen anledning til at skrive breve til Caroline.

Indlevelsen i den syges tilstand har fremkaldt nogle af Aarestrups bedste digte: »Ak, for Tabet af saameget/ ... Vinker os den dunkle Celle«. Til hustruen er beretningen om rejsen og sygdommen mere nøgtern. I Dresden bliver patienten opereret i underlivet, og »16 Potter seig Materie er kommen ud; men der er endnu en Knude – og Gud veed hvordan det vil gaa«. Det gik ikke. Patienten blev begravet i Dresden.

Aarestrup, den ironiske, usentimentale, erotiske iagttager med det præcise sprog finder man mest af i brevene til købmandsvennen

Men der er bedre oplevelser på rejsen. En dag får han lov at glemme både patient og trættende kurgæster, mens han tilbringer fire timer i Dresdens berømte billedgalleri. Dér »var jeg i Selskab, der var jeg blandt Mennesker, skjøndt jeg gik alene i de store Sale«. Man fornemmer, hvor ensom kunstneren Aarestrup har været i Nysted. Omsider omgivet af kunst.

Når Aarestrup skrev til venner, kunne han finde på at lave vers så elegante, at de er blevet optaget i hans samlede skrifter som digte. Der gik præstation i den, han kunne finde på at skrive et helt brev på et og samme rim og finde stadig nye ord til det: trætter, nætter, epauletter, fætter, fletter, kasketter og så videre i det uendelige.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mest får han ud af den arabiske versform makame. Det kan lyde sådan, i et brev til Aarestrups protektor Christian Winther: »som dine Digte er berømmelige, – deres Kilder uudtømmelige, – deres Vers rene og sømmelige – deres Tanker friske og fyldige, – men derfor søde, uskyldige; – ere mine, det føler jeg, istedenfor runde, klumpede – istedenfor glatte, skrumpede – istedenfor korte, stumpede«.

Hvis det er spytslikkeri, er det i hvert fald elegant slikket.

Men det er, når Aarestrup skriver til sin købmandsven, at han for alvor sprudler. Det er ærgerligt, man ikke har Christian Petersens breve, for meget tyder på, at de har været stimulerende.

Aarestrup slår sig i hvert fald løs med alle sine bedste brevpåfund. Ikke bare digte på rytmiske vers og makamer med rim uden rytme, men også små teaternumre. Han kan finde på at lade, som om det er konen, der skriver brevet, så han kan lave løjer med sin erotik.

I et fiktivt brev beretter ’hun’, at Aarestrup har mistet to tænder »ved at undervise vore 6 Pigebørn i at kysse; hvilken Underviisning han, tvertimod min moderlige Overbeviisning, fortsætter og anseer høist nødvendig for Nutidens Pigebørn at oplæres i«.

Han er heller ikke eksalteret, når han beretter om de mange fødsler. Der var tolv af dem i alt, så konen var efterhånden så rutineret, at hun kunne »læse 7 Numere af Fædrelandet og 2 af den Berlingske paa Fødselsleiet«. Købmanden er åbenbart lige så usentimental: »Jeg iler med at ønske Dig og Din Grethe til Lykke med den lille hummerrøde Søn, hvem du selv har døbt ’Hæslighed’«.

Litterære advarsler er der også. Aarestrup har i sin vens breve fundet for megen snak om »skjønne Former«, om noget uendelig blåt, om barndom, om uskyldighed, kort sagt for mange spor af en bestemt romanforfatter (det er skrevet, før eventyrene ændrede billedet): »Vogt Dig, vogt Dig for Andersen! Vogt dig for denne Digter, i hvis Værker ligger en Uendelighed af sentimentalsk Puddersukker«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Aarestrup, den ironiske, usentimentale, erotiske iagttager med det præcise sprog finder man mest af i brevene til købmandsvennen.

Det hedder i en af Aarestrups mindeværdige strofer:

»Og Orangens søde Skive/ I din Purpurmunds Indfatning/ Fik, for Tabet af sin Guldhud/ En guddommelig Erstatning«. Man skulle ikke tro, skriver Georg Brandes, at det prosaiske ’du spiste en appelsin’ kunne omsættes til sådan en billedpragt. I de bedste og sjoveste af Aarestrups breve finder man den samme evne til at skabe overdådige situationer og billeder.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden