Mon ikke mange danskere henter flere af deres indre billeder af 1930’ernes trængsler og de fem forbandede år med tyske uniformer i gaderne i en by ved navn Korsbæk? Et sted, der kun har eksisteret i tv-serien ’Matador’. Og at folk i mange lande, når de tænker på D-dag, ser skuespilleren Tom Hanks føre sine folk op på stranden i Normandiet 6. juni 1944 i spillefilmen ’Saving Private Ryan’. Ligesom nogle sikkert har lånt deres billeder af middelalderen i Umberto Ecos roman ’Rosens navn’.
Historiske kendsgerninger kan være nok så interessante, men intet sætter sig som bekendt i erindringen som de følelser, et veldrejet drama formår at skabe. Men skelner vi så mellem fakta og fiktion, når vi senere tænker tilbage på skikkelser som Simon Spies, Evita Peron, John F. Kennedy og Johan Struensee? Eller tillægger vi historiske personer egenskaber og adfærd, der for at opnå dramatisk effekt er blevet digtet ind i romaner og film om dem?
