Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Professor. Digteren Nicanor Parra er professor i fysik, men her bruger han vist nok tavlen til mere poetiske materier. Arkiv: Marcelo Porta.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Mesterlig 102-årig chilensk digter er endelig oversat til dansk

I anledning af Nicanor Parras 102-års fødselsdag udkommer et stort udvalg af hans digte for første gang på dansk.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ved at gå lidt langsomt for chileneren Nicanor Parra; han har ikke udgivet nogen ny bog, siden han for to år siden fyldte 100. Men han er efter sigende stadig i god form og har sandelig noget at se tilbage på. Det danske udvalg, der udkommer på hans 102-års dag på mandag, dækker 60 års forfatterskab – Parra debuterede sent som poet, 42 år gammel – og hvilke 60 år det dog har været. De tre oversættere og udvælgere har gjort den poetiske litteratur på dansk en stor tjeneste med deres indsats.

Titlen ’Antidigte’, hentet fra Parras debutsamling, betyder ikke, at han er imod poesi. Det, han opponerer mod, er overforbrug af metaforer, som kan være særlig slemt i spansk poesi. Jeg kan bedst illustrere hans metode med et digt om et emne, der er populært i mange landes poesi: tilbage til barndommen.

Der dukker af disen min fædrene jord, hed det hos Aakjær, da han opsøgte »bækken, vi kyssed’ som små«, hvor han håbede at finde sin grav. ’Der findes en lykkelig dag’ hedder Parras version. Den lyder af samme længsel tilbage, men udvikler sig anderledes.

Poeten er vendt tilbage og konstaterer, at intet har ændret sig. Alt er, hvor det var, svalerne i kirketårnet, sneglen i haven, mosset på stenen, »endog i selve skyggen genkender jeg/ min bedstemors himmelblå blik«. Så vidt ligner det andre ture tilbage til det tabte land. Men konklusionen er forbløffende: »noget siger mig/ at livet ikke er andet end et hjernespind;/ en illusion, en grænseløs drøm,/ en lille forbiglidende sky«.

Det er altså ikke mindernes suk, der slår poeten, men tidens stilstand – ikke kun i landsbyen, men i hans eget liv: »Jeg standsede op foran en forretning:/ Duften af kaffe er altid den samme,/ altid den samme måne i mit hoved;/ mellem floden dengang og den i dag/ ser jeg ingen forskel«.

Tiden i stå, altså. »Mine yngre søskende bør på dette tidspunkt/ komme tilbage fra skolen«. Det gør de selvfølgelig ikke. Og så eksploderer oplevelsen af tidløshed: »Blot har tiden slettet alt/ som en hvid sandstorm!«.

Livet er en drøm er et klassisk tema i spansk litteratur. Her får det den matematisk-logiske drejning, som gør disse digte så skarpe og præcise.

Trofaste læsere af Politikens digtspalte om tirsdagen vil mindes digtet om i går, nu og i morgen, som blev bragt ved Parras 100-års dag. I det digt ræsonnerer poeten de tre muligheder væk, en for en. Gårsdagen er væk, for »fra rosen, som har mistet kronbladene/ kan man ikke plukke endnu et kronblad«. Nuet kan man heller ikke holde fast i, det er forbi, så snart det er kommet »ligesom ungdommen«. »Kort sagt/ vi har kun morgendagen tilbage:/ jeg hæver mit glas/ for denne dag som aldrig kommer«. Ja, men er vi så slet ikke til?

Jo, i digtets sidste tankebevægelse gemmer sig med de enkleste ord den aktivisme, der også er i Parras digte. Morgendagen »er den eneste/ vi reelt har til rådighed«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et af de fineste digte, ’Fælden’, handler om tabet af en kæreste beskrevet både morsomt og smertefuldt. Titlens fælde er telefonen, som den forsmåede griber til, kun for at blive endnu mere forsmået. »Angstpræget sindsforvirring som jeg forsøgte at afværge/ ved hjælp af en metode med hurtige spørgsmål og svar/ hvilket i hende skabte en tilstand af pseudoerotisk ophidselse/ som i sidste ende gav genklang i mig/ i form af en begyndende erektion og en følelse af fiasko«.

Parra har mange strenge på lyren. Der er politisk satire, for eksempel mod superliberalismeøkonomen Milton Friedman, der blev den chilenske juntas økonomiske ledestjerne efter militærkuppet i 1973. Hvad var hans råd til »de stakkels alakalufefolk fra Ildlandet? – Køb køb/ for verden går under«.

Og der er pædagogisk børnelyrik, som ’Det astmatiske barns sang’, skrevet til at blive sunget på Mester Jakob-melodien, med gentagelse af hver af de fire linjer, og oversat så det (næsten) passer med musikken: »/:Bedstefader:/ /:Ryger du?:/ /:Skod cigaretten:/ /:Den gør mig syg:/«.

Vil han rakke ned på tilværelsen, og det vil de fleste digtere med mellemrum, er det karakteristisk for Parra, at han vælger en meget præcis vinkel. En opfordring til Lazarus om at lade være med at rejse sig fra graven giver poeten anledning til at opregne alle de gode argumenter for at blive dernede: »stoltheden blodet gerrigheden/ det seksuelle begærs tyranni/ smerterne som kvinden forårsager«.

Den chilenske digter kan også være enkelhedens mester. Se digtet her ved siden af, som både er politisk og konkretistisk. Ordene falder og falder ned over siden som sne. Men tror man, at ordene i de to lange strofer bare er hinandens gentagelser, har man overset den variant, det hele drejer sig om.

Nicanor Parra er i en klasse for sig. Vi har mange begavede lyrikere i Danmark for tiden; tænk bare på, hvor mange vi kunne mønstre til Politikens pris i marts. Og vi har mange oplæsningsarrangementer. Jeg vil foreslå, at man tager digte fra denne bog med til aftner med lyrik live. Deres præcision er en god standard at have ved hånden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Harold Bloom, den nordamerikanske kritiker, der er ophavsmand til kanonlisten for intet mindre end den vestlige verdens litteratur, har sagt, at »Nicanor Parra er en af den vestlige verdens største digtere«.

Bloom har ikke taget munden for fuld.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden