Norsk litteratur har en enorm spændvidde, hvad angår indhold og stil. Men så læser man en ny roman på 169 sider, og så har man pludselig mødt noget helt nyt. Sådan har jeg det med Geir Gulliksens ’Historie om et ekteskab’.
Rigtig mange parforhold går i opløsning, men få på så urovækkende velfortalt manér som dette. I romanen, som fortjent er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2016, fortæller Gulliksen sin historie på en måde, jeg ikke har set før. Han lader nemlig manden, Jon, som er journalist, fortælle historien, som om han er en flue på væggen, der er til stede i alt, hvad hustruen Timmy gør. Han forklarer detaljeret, hvad det er for situationer, bevægelser, ord, betoninger, der langsomt flytter hende ud af ægteskabet. Resultatet er en voldsomt sjælsudkrængende og læseværdig roman om moderne kærlighed. Og det hele er åbenbart lige så selvbiografisk, som Knausgårds bøger er det, forstår man på virkelighedens faktisk eksisterende ekskone, som føler sig voldsomt krænket af Gulliksens blotlæggelse af deres privatliv. (læs mere om det på side 13).
