Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forfatteren. Den ghanesisk-amerikanske forfatter Yaa Gyasi. Foto: Michael Lionstar

Forfatteren. Den ghanesisk-amerikanske forfatter Yaa Gyasi. Foto: Michael Lionstar

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Slaveriets historie genfortælles på en sveddryppende, rædsom og rørende måde

Den amerikansk-ghanesiske forfatter, Yaa Gyasi, genopfrisker slaveriets historie med romanen 'Hjemfærd'. Romanen er oversat til mere end 20 sprog.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke, fordi farven sort er sjælden på det amerikanske bogmarked i disse år. Teju Cole, Chimamanda Ngozi Adichie, NoViolet Bulawayo og Dinaw Mengestu er blot nogle af de yngre forfattere, der skriver om hudfarve, moderne identitet, postkolonialisme og arven fra det afrikanske moderland. Historier, der supplerer og varierer traditionen fra bl.a. James Baldwin og Toni Morrison, fordi det at være sort i USA er, ja, yderst nuanceret. Er du f.eks. flygtning, barnebarn af emigranter – eller tip-tipoldebarn af slaver?

Da Yaa Gyasi, som er født i 1989 i Ghana, men opvokset i Alabama, tidligere på året debuterede med romanen ’Homegoing’, forklarede hun, at hun nu havde skrevet den bog, hun savnede, da hun selv gik på high school og var dybt forvirret over race, etnicitet og identitet: »Hvis nogen havde givet mig en bog som denne, ville det have hjulpet mig meget«.

Den ungdommeligt selvsikre brugervejledning er ikke helt ved siden af, for man mærker et pædagogisk sigte med ’Hjemfærd’, som både imponerer og skurrer: en uforfærdet ambition om at fortælle slaveriets sveddryppende, blodstyrtende, rædsomme og rørende historie, som var den aldrig før fortalt. Fra begyndelsen og frem til noget nær vor tid.

Lykkes det? Ja. Som opbyggelig underholdning og dramatiseret historieskrivning. I forhold til den postkoloniale identitetsdebat står de førnævnte yngre forfattere til gengæld alle litterært set stærkere.

Formmæssigt har Yaa Gyasi truffet to valg, der behændigt strukturerer en slægtshistorie fordelt hen over hele syv generationer og to kontinenter. For det første vælger Gyasi at følge i hælene på de to halvsøstre Effia og Esi, der vokser op i hver sin landsby i 1700-tallets Ghana og hurtigt udstikker to meget forskellige ruter: Effia bliver gift med den britiske guvernør på Cape Coast-fortet på Guldkysten, mens Esi tager helvedesruten over Atlanten som slave. Med afgang fra selv samme Cape Coast.

Skæbnefortællinger, der tilsammen danner en ubrudt kæde af smerte, kærlighed, elendighed og håb

Den nygifte Effia vises rundt på fortet, hvor ægtemanden har gjort sig umage: »Hun lod fingrene glide hen over de udsøgte møbler af træ med samme farve som hendes fars hud og silkegardiner så glatte, at de føltes som et kys«. Ved de store kanoner gør den benovede Effia holdt: »Så mærkede hun en brise ramme fødderne fra små huller i jorden.

»Hvad er der nedenunder?«, spurgte hun James, og det radbrækkede ord på fante, hun fik tilbage, var »gods««.

Romanens andet behændige greb er at præsentere de to kvinders efterkommere i en række mindre, afsluttede skæbnefortællinger, der tilsammen danner en ubrudt kæde af smerte, kærlighed, elendighed og håb.

Især de første kapitler, hvor slaveriets markedsmekanismer afdækkes, og vi mindes om, at vestafrikanske stammer selv indfangede, solgte og benyttede sig af slaver, fungerer flot på oplysningsprojektets præmisser. Men også længere henne i historien, da slaverne frigives, og den amerikanske drøm på papiret bliver allemandseje, er der ægteskabelige scener og lokale dramaer, som lever.

Oversætter Louise Ardenfelt Ravnild har tilsyneladende haft den udfordring at skulle opfinde en ’slave-lingo’, hvor endelser snuppes af og giver det engelske en helt særlig forkrøblet melodi. »Ble’ du bange?«, »Jeg er ikk’ bange for nogen ting, kvinde«, lyder det for eksempel blandt sorte ægtefolk i 1800-tallet. Det underlige er, at da vi når frem til Yaa Gyasis egen tid, virker selv samme lingo pludseligt moderne: »Hva’ er der, nigga?«. Ja, på en gang forældet og uhyggeligt moderne.

Mens vi her i Danmark småskændes om, hvor vi skal placere skamstøtten over vores egen tid som slavenation, og om hvorvidt påmindelsen overhovedet er nødvendig, er det tankevækkende, at Yaa Gyasis version af slaveriets historie udkommer på mere end 20 sprog. Det kunne tyde på, at der er andre end de unge amerikanere, der har brug for at repetere.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden