Man forestiller sig ikke, at en dramatisk og uhyggelig historie med et stort perspektiv kan fortælles på 48 små sider. Men det er faktisk tilfældet i Kathrine Kressmann Taylors 'Adressaten ubekendt'. 'Adressaten ubekendt' udkom første gang i 1938 i det amerikanske tidsskrift Story, hvor den blev en stor succes. Året efter blev den udgivet som bog og solgt i et forholdsvis stort antal. Og det kan man godt forstå, for på de 48 sider fortæller Taylor en voldsom historie om et venskabs forvandling til bittert fjendskab. To venner har oparbejdet et kunstgalleri i San Francisco og det er blevet til en så god forretning at den ene af de to, Martin Schulse, med en solid pengesæk i den ene hånd, sin fertile kone og et hold sønner i den anden i 1932 kan tage tilbage til Tyskland. Her installerer familien sig i et slot med park og tjenestefolk. Den tilbageblevne ven lykønsker ham med det hele, men spørger også nysgerrigt til, hvordan der er i Tyskland, og om hvordan det hænger sammen med denne Adolf Hitler, som man hører så meget om. Han får svar, og det fremgår både af det og de følgende breve fra Tyskland, at Hitler er svaret på alle problemer. Han er manden, der kan forvandle Tyskland og give det den plads i historien, det er berettiget til. Martin tvivler ikke, og han er ydermere blevet klar over, at liberale mennesker er mennesker, der taler uden at handle, og at det er dem, der er årsag til elendigheden. Han afbryder herefter korrespondancen, for den kan blive farlig for ham. Men det kommer ikke til at gå, som han vil. Historien drejer overraskende, og læseren bliver overtydet om, at det også dengang kunne nytte at reagere mod umenneskeligheden, som Hitler-styret repræsenterede. Det kan som bekendt enhver se i dag, men det var ikke indlysende i 1938.