Niels Simonsen har valgt at kalde sin seneste digtsamling 'Anekdoter'. Næsten alle digtene er da også korte historier med indflettede replikker. De fortælles af et jeg som opholder sig dels på Esbjerg-Fanø-kanten, dels i København, og de handler om - nærmest ingenting (hvad der jo ikke er noget galt i): vasketøj, håndværkere, spøgelser og ikke mindst skovduer. Almindeligvis er en anekdote en pointeret historie som fremstiller en usædvanlig begivenhed - eller en persons usædvanlige reaktion på en begivenhed. Det særlige ved Simonsens anekdoter er at de sjældent er pointerede og som regel fremstiller begivenheder der enten er trivielle, mildt absurde eller begge dele: trivi-surreelle. Tag f.eks. 'Skovduen og glasfabrikanten' der i sin helhed lyder: »jeg siger til ham/ 'i år skal du støbe en ny fugl i glasset til mig/ som jeg kan hænge på træet når det bliver jul'/ og han svarer/ 'ja så gerne hvad skal jeg kalde den'/ 'hør på fuglenes sange i toner omkring os om julen'/ siger jeg/ 'og er der da grå og jordbrune farver tilovers/ så løft dem op i din hånd'« - efterstillet i mindre skrift står følgende lille tekst: »'her har du aftenen i dens sang'/ siger glasfabrikanten/ og giver mig den blå time i en ring/ om dens hals«.
Atypiske anekdoter
Lyt til artiklen
