Etnokrimier

Lyt til artiklen

Den skotske krimi oplever for tiden intet mindre end en veritabel sejrsrunde inden for den engelske bogverden. Ian Rankin fra Edinburgh bærer den gule førertrøje for sine fine, vemodige og dog spændende romaner om strømeren Rebus fra Skotlands gamle hovedstad. Men der er mange andre forfattere, og alle sværger de til arven fra den eventyrlige landsmand R. L. Stevenson og den senromantiske Raymond Chandler, hvis dialogiske civilisationslede passer som en højlandskilt på de yngre, lettere postmoderne skotter. Som i deres prosa profilerer en skotsk tone, der både politisk og poetisk, realistisk , men kærligt tager hånd om landets mytiske fortid og kritisk og kompromisløst anfægter kulturimperialismen fra det England, som endnu behandler sine nordlige provinser - eller kolonier? - som et stort jagtrevir for gammeladel og nyrige. Blandt disse unge forfattere finder vi Iain Banks, der som Rankin bruger spændingsgenren til at lange ud efter samtidige omstændigheder, der i Skotland ofte er lig med en ond nutid. 'Medskyld' er en krimi fra 1993. Det er historien om den noget anløbne og alkoholiserede journalist Colley, en rigtig Gonzo-dreng, der altid er god for en syrlig replik, skruet holdning og en borende bemærkning om international storkapital og britisk konservatisme. Han har letfærdigt udpeget en række spekulanter og charlataner inden for storfinans, som burde straffes. Det sker så. På den mest bestialske facon, en efter en bliver de myrdet af en professionel psykopat. Og Colley kommer naturligvis i politiets søgelys.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her