Den elektriske far

Lyt til artiklen

Anne Pedersen og Thorstein Thomsen er et godt makkerskab. Han er lidt rusten i mælet, og hun er god til at tegne de dunkle steder. Sammen har de kreeret billedbogen 'Den fedeste rock', der handler om én af de ældste forældresynder: en faders legesyge. Albert får en rød, elektrisk spade i fødselsdagsgave. Nu skal han spille den fede rock med vennerne hen over lagkagen og colaerne. Men nej! Far har store planer. Han har også en forstærker nede i kælderen. Og inden Albert har åbnet alle gaverne, er bandet ved at blive samlet. En hær af rygklappere vil skubbe Albert det sidste stykke til berømmelsen, men så siger han »Nej!«. Albert går hjem og pakker gaver op og spiller den fede sofarock med de andre børn. Far pakker Elvis-klonen og alle de andre bedagede drømme ned igen. Det er lige noget for Anne Pedersen. Hun ved godt, hvordan en katastrofe skal tegnes. Med glade armsving, nostalgiske farver og sørgmodige øjne. De voksne er ikke venlige. De er som besatte. Loyalt tegner Anne Pedersen en dreng og en presset situation. Det er faktisk ikke spor hyggeligt. 'Den fedeste rock' er en blueset variation over klassikeren: Hvad lavede far den juleaften, hvor Peter fik sit elektriske tog? Den kender alle. Fædre er forstørrede børn. Det ved enhver. Hvad er mødre egentlig?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her