Hvilke forskelle er der på en ægte saga og en moderne roman med samme stof? Adskillige, selvfølgelig, men dyrk for eksempel to forskellige indledninger: »I landskabet Fjordene i Norge levede der en mand ved navn Ulf, som på mødrene side nedstammede fra Ketil Høng i Hrafnista«. Sådan begynder den berømte saga om Egil Skallagrimsson, sønnesøn til bemeldte Ulf. Eller Kveldulf, for om aftenen skiftede den gamle ham og blev en ulv, men det får vi først at vide efter en sides slægtshistorie. Hør så til sammenligning her: »En høj, skrutrygget mand red over den snedækkede mark og så op mod fjeldet i baggrunden. Mørkt stod det der som et vældigt kranium ...«. Det er fra første side af dagens moderne roman om det selv samme stof, 'Skallagrims søn', men kraniet tilhører Egil (og igen ses på sidste side af fortællingen), og den høje rytter er hans sønnesøn Thorolf den Liden - som lever af at rejse fra gård til gård og fortælle. Og har følgeskab af en stor sort hund? Nej, ikke hund: »Det første han tænkte var: Der findes ingen ulve på Island«. Så er slægtens tema alligevel anslået, både skjaldegaven og ulveskyggen strakt over fire generationer, som et dobbelt kriger- og kunstnerkald for en slægt af politiske flygtninge fra ét samlet norsk kongedømme i sin vorden. Men vi er samtidig midt i landskab og polarnat, Thorolf den Lidens fortælling glider direkte over i fødslen af Skallagrims første søn, Thorolf. Som altså er Den Store, rank og lyshåret og nogle år ældre end lillebror Egil.
Den ordknappe skjald
Lyt til artiklen
