Billederne i Annemette Kure Andersens nye digtsamling kredser om sår og skrammer: Det kan være konkrete sår i en krop, eller det kan være diverse genstande - træer, porcelænsfigurer, badekar osv. - der på forskellig vis bliver beskadiget. Meningen er tydelig nok at skildre en sårbar og såret sjæl, en person (i digtene blot kaldet 'hun'), der har været udsat for psykiske og fysiske overgreb. For at illustrere at disse overgreb har sat varige spor, benytter digtene i billedsproget fænomener som ar, rust, afskallet maling og plastre. Hvor Kure Andersen i 'Fraktur' fra sidste år afveg en smule fra sin sædvanlige minimalisme og antydningsvis forsøgte sig med elementer af fortælling og muligvis humor, er hun med den nye bog, 'Dokument', tilbage i den på alle niveauer gennemkontrollerede minimalisme: Det er korte digte med korte vers-linier; billederne er enkle og entydige; syntaksen er med få undtagelser regelret og koncis; rytme- og klangfigurerne er nydelige og harmoniske; og kompositionen er matematisk streng: Bogen består af fire suiter med hver ti digte og forløber fra en smertefuld barndom frem mod et smertefuldt voksent kærlighedsliv.
Dødt stilleben
Lyt til artiklen
