0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Martha og revolutionen

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En eller anden på den engelske avis The Observer har ifølge denne bogs klap ment, at »Patrick McGrath er den bedste gotiske forfatter nogensinde«. Det er en absurd påstand, som giver bagslag.

Nok indeholder 'Martha Peake - en fortælling om revolutionen' mange af de gotiske ingredienser: sumpede moser, stormfulde nætter, et dystert slot med lidt spøgeri (der dog får en naturlig forklaring), en krøbling, et anatomisk teater (tiden er 1770'erne) og kampen mellem videnskab og fantasi.

Men ingredienserne gør det ikke alene. Spørgsmålet er ikke engang, om 'Martha Peake' kan kvalificeres som 'gotisk' - det får endda være - det er snarere, om det overhovedet er en god roman.

I sin historie om den engelske, senere amerikanske, pige Martha Peake og især hendes talentfulde, stærke far med den grumme, til dels selvforskyldte skæbne forsømmer Patrick McGrath at lægge et ordentligt fundament.

Det forhindrer læseren i at fatte elementær interesse for de forskellige, i detaljerne farverigt skildrede personer og sluge de mange urimeligheder, som desværre for manges vedkommende er for principielle.

Således får vi en medrivende og original beskrivelse af en fødsel, som dog i udgangspunktet er undergravet af omverdenens manglende undren over, at den finder sted flere måneder for tidligt (forkert far) og den fødendes (i lyset af andre egenskaber helt utroværdige) accept af, at barnet er produkt af hendes egen fars voldtægt. (Jeg håber ikke, jeg har sagt for meget).


Selve kompositionen i 'Martha Peake' overholder de gotiske krav og er ret snedigt udført: En ung mand ankommer til sin gamle onkel på det fjerne, skumle gods, som han håber at arve.

Et maleri får ham til at stille spørgsmål, og onklen beretter. Men beretningen er så mangelfuld og vores unge fortæller så fascineret og stædig, at han selv går i gang med at skrive Martha Peakes historie.

Det gør det muligt for os at læse om alt det, blandt andet hændelser efter Marthas flugt til Amerika, som hverken han eller onklen kan kende til.

Det er snedigt nok, men de afgørende fejl i fundamentet gør det umuligt for nok så mange malende og vellykkede detaljer at redde romanen.

Dens undertitel, 'En fortælling om revolutionen', hentyder naturligvis til de amerikanske koloniers smertefulde løsrivelse fra det arrogante England - en historie i hvert fald jeg kender alt for lidt til.

Derfor måtte jeg også lige tjekke, om Martha Peake er en historisk person. (Det er hun ikke). Amerikanerne er jo vokset op med et galleri af helte, martyrer og anekdoter fra deres lands grundlæggelse.

Som påmindelse om det gør McGraths roman nogenlunde fyldest. Men den leverer ikke et eneste overbevisende portræt, dens tidsbillede føjer ikke noget til konventionen, og det gotiske er som sagt til at overse.

Oversættelsen skæmmes af en del små, til dels mekaniske, fejl. Man får oftere og oftere den tanke, at de penge, forlagene sparer ved at underbetale oversættere, burde de bruge på en mere omhyggelig redaktion af oversættelsen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce