Niels Lillelundskrimihelt Erik Andersen er efterhånden en gammel kending. Han optrådte første gang i debutromanen 'Rouletten' fra 1999, hvor problemer med spil og spiritus kostede ham politikarrieren. I 'Besat til anden side' havde han realiseret drømmen om eget antikvariat og arbejdede samtidig som privatdetektiv, to professioner, som på forbavsende vis supplerede hinanden, da Andersen blev engageret til at finde en forsvunden managementkonsulent. Både 'Rouletten' og 'Besat til anden side' var fine krimier med en både interessant og sympatisk hovedperson, med intriger, som, selv om ikke alle personerne var lige sandsynlige, fungerede tilfredsstillende inden for genrens konventioner, og ikke mindst med glimrende skildringer af københavnske miljøer og intelligente psykologiske studier.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























