En af mine bekendte har valgt først at gå i gang ved ankomsten af sidste bind. Han vil have det hele med i ét ryk, præcis som når man bånder en tv-serie for at kunne flade ud over den i fuld nydelse og ikke i afbrudte bidder. Det lyder som planøkonomisk læsning på en lille femårsplan, med et stålsat leninistisk læsersind, en stejl vilje renset for fristelsen til at falde i. Ja, tænk at kunne beherske sig, dengang Gunnar Staalesen i 1998 søsatte første fængslende, fabulerende, hyperrealistiske og dog naturlyriske murstensroman om Bergen fra 1900 til år 2000 eller rettere til nytårsaften i 1999, hvor vi alle forlod det turbulent tragiske, moderne og postmoderne 20. århundrede. Og ventetiden har endda være umenneskelig lang mellem bind 2 og nu dagens sidste bind 3, fordi forfatteren skulle vente på, hvordan vejret monstro artede sig sidste nat i sidste årtusinde. Thi sådan har den nødvendige grundighed og research været hele vejen igennem suiten om den gamle Hansestad, Ludvig Holbergs og Amalie Skrams fødeby, to udvandrere til det danske, to forfattere som sammen med landsmanden Hamsun og franskmanden Balzac er de litterære rollemodeller for Staalesens saga.
Bergen de luxe
Lyt til artiklen
