'Hvid som sne' (fra 1988) er nok den mest militante af de bøger, som Tine Bryld skrev for store piger, da hun var færdig med de mere folkelige i Liv-serien. Bogen er nærmest skinger i sin tone, fordi Tine Bryld er så inderligt pas på hele det hvidkitlede system og alle voksenlivets mange skjulte koder. Hun lever sig helt ind i sin hovedperson - Maria på 18 år - om bag aggressioner, fortvivlelse, piller og snit i håndleddet. Det er også en jeg - bog - skrevet til en ukendt. Det er stærk kost. Marias nedtur begynder, da hendes mor kører galt i bilen (og bliver dræbt) i affekt over, at far kissemisser med Marias lærerinde. Dén familie-saga kører sideløbende med Marias desperate dyk over dødsruten. Hun er ikke til at nå, og hun ser lige igennem alle falske voksne. Hun lyser af det klare vanvid. Og så er det af sted på den lukkede. Måske knækker Tine Bryld en litterær nakke på at ville tale med to tunger i dette tilfælde. Men så gør hun det med format i 'Hvid som sne'. Marias historie har en absolut happy ending. Pigen lover at ville fortsætte med at være helt ærlig. 100 procent ærlig. En ny Tine Bryld er født.
Ærlighedens pris
Lyt til artiklen
