0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hårde steder og sære skæbner

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vidste man det ikke i forvejen, skal man ikke læse mange linier i Colum McCanns noveller for at blive klar over, at selv om forfatteren bor i New York, er det den grønne ø vest for Storbritannien, der især optager hans tanker. Det gennemgående emne i de 15 noveller, der er samlet i 'Sultestrejken', er på enhver måde Irland - landet, folkene og hvad det i det hele taget betyder at være irsk.

Og at McCann holder af sit hjemland, er tydeligt, ofte lidt for tydeligt. Det er en skam, for han er klart bedst, når hans nationalitet får lov at træde i baggrunden, som det for eksempel sker i 'En kurv fuld af tapet', om en japaner, der efter Anden Verdenskrig af uransagelige grunde ender som tapetsérer i en lille irsk by, hvor fortælleren som dreng arbejder for ham.

Her virker McCanns stil, og billedet af en tabt sjæl, der gennem hårdt arbejde langsomt vinder en plads i et nyt samfund, er overbevisende. Men som en forfatter, der ikke er helt sikker på, at pointen om en tabt sjæl er sivet ind, skal vi til sidst høre, hvordan japaneren efter arbejde lægger lag på lag af tapet i sit eget hjem. Så væggene nærmer sig hinanden, og der ikke er nogen som helst tvivl om, at vi alle fanger symbolikken.


McCann skriver godt, indimellem næsten fremragende, men i mange af historierne har han bare ikke ret meget på hjerte, så det bliver ofte mere form end indhold. Men det svinger meget, særligt de sidste noveller hæver niveauet betragteligt.

Især titelhistorien 'Sultestrejke', der er samlingens sidste og klart længste, er en gribende beretning om en unavngiven teenagedrengs opvækst i Bobby Sands-tiden. Drengens onkel er en IRA-mand, der sultestrejker i et fængsel, og som på trods af, at drengen aldrig har set ham, fylder næsten hele hans bevidsthed. Han holder selv i en periode op med at spise, raser mod moren, omgivelserne og livet i bred almindelighed.

Så langt, så forudsigeligt problematisk, men McCann forsyner historien og drengen med tilstrækkelige mængder af modgående hensyn og personer - særligt hans mor og en ældre litauer, der lærer ham at sejle kajak - at den løfter sig og tegner et både overbevisende og rørende billede.

Den historie fungerer, ligesom enkelte andre, men samlet er det en ret ujævn samling fortællinger, præget af, at den danske udgave er sammenstykket af to novellesamlinger fra 1993 og 2000. Heldigvis virker det, som om forfatteren har fået mere på hjerte med årene.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce