Vidste man det ikke i forvejen, skal man ikke læse mange linier i Colum McCanns noveller for at blive klar over, at selv om forfatteren bor i New York, er det den grønne ø vest for Storbritannien, der især optager hans tanker. Det gennemgående emne i de 15 noveller, der er samlet i 'Sultestrejken', er på enhver måde Irland - landet, folkene og hvad det i det hele taget betyder at være irsk. Og at McCann holder af sit hjemland, er tydeligt, ofte lidt for tydeligt. Det er en skam, for han er klart bedst, når hans nationalitet får lov at træde i baggrunden, som det for eksempel sker i 'En kurv fuld af tapet', om en japaner, der efter Anden Verdenskrig af uransagelige grunde ender som tapetsérer i en lille irsk by, hvor fortælleren som dreng arbejder for ham. Her virker McCanns stil, og billedet af en tabt sjæl, der gennem hårdt arbejde langsomt vinder en plads i et nyt samfund, er overbevisende. Men som en forfatter, der ikke er helt sikker på, at pointen om en tabt sjæl er sivet ind, skal vi til sidst høre, hvordan japaneren efter arbejde lægger lag på lag af tapet i sit eget hjem. Så væggene nærmer sig hinanden, og der ikke er nogen som helst tvivl om, at vi alle fanger symbolikken.
Hårde steder og sære skæbner
Lyt til artiklen
