'Gabriels Gave' hedder romanen, og det kan betyde Gabriels talent, og det kan betyde en gave, han får. Her betyder det faktisk begge dele. Gabriel har heldet med sig. Skønt det ikke ser sådan ud i starten. Den unge fyr bor alene hos sin mor, der har det med at drikke og skifte elskere. Hun taler om forældres ansvar og ser det som vigtigt at kurere Gabriel for hans kunstnernykker. For hun har dårlige erfaringer med kunstnere. For Gabriels far er (og især var) udøvende musiker, engang feteret, nu glemt og fattig. Ikke noget eksempel til efterfølgelse. Men Gabriel har sin gave fra Gud, et kunstnertalent eller et kunstnerønske, og han begynder tidligt at tegne. Kopier, som det sømmer sig for en begynder. Han tegner f.eks. en stol, og se! den bliver til virkelighed. »Da Gabriel begyndte at kopiere stolen, var det som om han bragte den til verden. Han arbejdede hurtigt, det var som at synge en sang: når man først er begyndt, bør man ikke tænke over det. Da han var færdig med at tegne og farvelægge, lukkede han øjnene og så op. Der var den ... Da han vendte tilbage til skitsebogen og vendte arket, forsvandt den virkelige stol, men hans kopi blev tilbage«.
To slags gaver
Lyt til artiklen
