0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To slags gaver

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

'Gabriels Gave' hedder romanen, og det kan betyde Gabriels talent, og det kan betyde en gave, han får. Her betyder det faktisk begge dele. Gabriel har heldet med sig.

Skønt det ikke ser sådan ud i starten. Den unge fyr bor alene hos sin mor, der har det med at drikke og skifte elskere. Hun taler om forældres ansvar og ser det som vigtigt at kurere Gabriel for hans kunstnernykker. For hun har dårlige erfaringer med kunstnere.

For Gabriels far er (og især var) udøvende musiker, engang feteret, nu glemt og fattig. Ikke noget eksempel til efterfølgelse. Men Gabriel har sin gave fra Gud, et kunstnertalent eller et kunstnerønske, og han begynder tidligt at tegne. Kopier, som det sømmer sig for en begynder. Han tegner f.eks. en stol, og se! den bliver til virkelighed.

»Da Gabriel begyndte at kopiere stolen, var det som om han bragte den til verden. Han arbejdede hurtigt, det var som at synge en sang: når man først er begyndt, bør man ikke tænke over det. Da han var færdig med at tegne og farvelægge, lukkede han øjnene og så op. Der var den ... Da han vendte tilbage til skitsebogen og vendte arket, forsvandt den virkelige stol, men hans kopi blev tilbage«.


Kunstens gaver som en højere virkelighed - det er hovedemnet i denne romans første halvdel. Og så skabes der en del spænding om en gave, som Gabriel får, et maleri af en af farens kolleger. Gabriel er så glad for det, men den forgældede far vil sælge det. Gabriel kopierer det. Hvad bliver så sat til salg?

Gabriel føler ellers, at han er færdig med at lave kopier. En bane som selvstændigt skabende kunstner står åben for ham.

Hanif Kureishi (halvt engelsk, halvt indisk, fem romaner tidligere på dansk) er en fortæller af den gamle skole. Ligefremt og veloplagt skriver han om to generationers drømme og nederlag, usentimentalt lader han Gabriel holde fast i sin indre overbevisning. Han lever med sin kunstnerdrøm og er mere begavet, heldigvis, end faren.

Trods sit dyrebare emne føles romanen næsten som en komedie. Mest livlig i den første halvdel, hvorimod den anden halvdel falder i det mere tørt refererende.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce