Skæbnetråde og medisterpølse

Lyt til artiklen

Det er i sommerferien, det sker. Uden sommerferien ville der ikke være så mange børnebøger. Det er i sommerferien Mille på 10 år finder sin mors hemmelige dagbog nede i mormors kælder - og kigger i den. Det er plottet i Lene Møller Jørgensens debut, og på den ene side læser man med forhøjet interesse om de fjerne tider i 1960'erne ude på landet og de skygger, datidens mennesker endnu kaster. Ja, købmand Karl - den sure rad - hviler nu på kirkegården, men Åge dukker op med links til både mormor og Afrika. Det er den gode nyhed. Et minus er så, at tæerne er ved at krølle helt sammen under læsningen af de pivende forstemte dagbogsuddrag. De udvalgte passager kunne indimellem være skrevet af en Barbiedukke. Når der alligevel bliver en bog ud af det, så er det, fordi Lene Møller Jørgensen blander skæbnetråde med medisterpølse; pludselig kærlighed med forekomsten af frysehuse. Sproget er dæmpet og fint registrerende: »Hun skuttede sig af glæde« - når man lige ser bort fra dagbogens forhøjede toneleje. Tiden går, og så kommer Milles forældre for at hente hende. Far siger: »Jeg har savnet dig«. Hun siger helt køligt: »Jeg ved det«. Det er i sommerferien, vi bevæger os i ryk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her