Inden for sin genre, det romantiske drama, er Margaret Lawrence uovertruffen. 'Isvæversken' er sådan en roman, hvor læseren kommer til at vansmægte af utålmodig længsel. Hvornår pokker tager de to hovedpersoner dog hinanden i favn og gør, hvad de er bestemt for? Romanen foregår i USA, i vinteren 1809, og fletter ubesværet tre spor med hinanden: Stort anlagte naturbeskrivelser, historiske kendsgerninger fra et tidligt, blodigt Amerika og psykologisk tætte beskrivelser af mennesker på grænsen mellem civilisation og ødelæggende krig, barsk fattigdom. Og i bunden af det hele findes en iskold sø, som gemmer på sine hemmeligheder. Og den skal komme til at gemme på meget mere, før den sidste side er vendt, kan jeg godt afsløre.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























