Mord i badebyen

Lyt til artiklen

Kriminologen Morten Pihl og hans unge assistent Linda er taget ned til en badeby i Portugal. Morten skal skrive på sin afhandling, og historiens jegfortæller, Linda, hjælper til, hvis hun da ikke daser i solen og dasker lidt rundt med veninden Joanna fra byen. I begyndelsen af Pia Martins debutkrimi er de to gæve tøser således til en seance, hvor et britisk, såkaldt spiritistisk ægtepar via det hinsides finder smykker, turister har tabt i sandet ved den jordiske Atlanterhavskyst. Så sker der et mord på en ældre kvinde, ægteparret er selvfølgelig sympatiske svindlere, og der er også en pengeafpresser i badebyen. Det portugisiske politi foretager sig ikke rigtigt noget, men det gør vore to heltinder til gengæld. De stiller spørgsmål, og Linda er utrolig god til at drikke vin med mere. Bare på en enkelt dag kan hun konsumere sjusser i et antal, som ville slå en stor svensk minearbejder fra Kiruna stendød. Under det hele får Linda sig en lokal kæreste, og vi får naturligvis også den gamle damebladstraver, om nu latinske elskere også er bedre i sengen end nordiske ditto. Det hele opklares selvfølgelig, og da vi skilles fra de to, er det efter en noget lang historie, som ikke ligefrem efterlader læseren solskoldet af spænding.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her