Skæbnefortællingen har en særlig tiltrækning over sig, med sin dybde, sin dobbelttydighed og sine udsagn om de store eksistentielle spørgsmål. Der er sådan set ikke noget at sige til, at unge forfattere prøver kræfter med genren, men det er mere end svært at lave fortællinger af denne type i dag. Enten bliver det til kitsch, pastiche eller, i heldigste fald, en veludført leg med fiktionen. Det sidste er desværre langtfra tilfældet her. Den norske, 21-årige debutant Kristin Valla lader sin roman 'Muskat' udspille sig hovedsagelig i Venezuela, hvor den unge Klara Jørgensen befinder sig. Først lever hun sammen med en lidt ældre sømand, der fragter turister rundt i sin båd, dernæst er hun i en periode litteraturstuderende ved et afsides universitet i bjergene. Her møder hun en professor, der i romanens åbningssætning præsenteres således: »Han hed Gabriel Angelico og han var født med hjertet i højre side«. Et øjeblik efter hedder det: »Som voksen var han blevet både høj, rank og sympatisk, en mand som selv paven ville have følt sig fristet til at lyse sin velsignelse over«.
Parfumeret pastiche
Lyt til artiklen
