'Nedrivning' er en af de mest koncentrerede kriminalromaner, jeg mindes at have læst. Historien er fortalt med den yderste nøgternhed og næsten uden nogen form for fyld. Personbeskrivelserne er holdt på et minimum, og de udenomsskildringer af f.eks. dagligliv og familieproblemer, som ellers er fast tilbehør i politiromaner, ikke mindst i de nordiske, er så godt som fraværende. Fordelen ved denne form er, at handlingen står fuldstændigt klart og bevæger sig fremad hele tiden, og at spændingen aldrig slappes. Ulempen kan være, at personerne kan blive lidt vel anonyme og ligegyldige. Det er imidlertid ikke tilfældet hos Ole Frøslev, som med stor sikkerhed giver alle sine personer præcis så megen karakter, som er nødvendig, for at de kan fungere, og de centrale af dem så megen fylde, at læseren kan blive ved at interessere sig for dem.
Ren og klar spænding
Lyt til artiklen
