'Monstermail' er mindst den tredje bog af Peter Mouritzen, der bliver omtalt i disse spalter inden for et halvt år. Han har turboen på. 'Monstermail' er en samling ultrakorte gys og mysterier for større børn skrevet med vanligt håndelag og sans for at stoppe i tide. Fejlen denne gang er måske, at forfatteren for ofte bryder af, før han rigtig er kommet i gang. Det gode ved Peter Mouritzen er, at han er både gammeldags og tidløs. Han tager, hvad han kan bruge, af nymodens teknik og luner, blander det i sin sorte gryde af slangeyngel og sære trip og lægger det så nærmest undseligt for læseren. Tag det, hvis du tør! Ingen kan fjerne føddernes faste, hverdagsagtige grund som Peter Mouritzen. Mange af historierne i denne samling er mystiske, man må selv lægge gyset til. Andre er triste på den triste måde. 'En orm' handler såmænd blot om det øjeblik, hvor den triste pige afviser den nye, glade nabodreng. Så er der nørden, der endelig logger sig ind på Gud og får svar på det hele. Peter Mouritzen kredser om religion - f.eks. i 'Den der har grisen ...', atter en trist historie fra randområderne om prangerens søn, der blev snydt. 'Her' er om en rød renault og nødvendigheden af kirker i det hinsides. Trods alle forbehold og strittende antenner hos denne læser lykkes det endnu en gang Peter Mouritzen at krabbe sig ind bag paraderne og ramme et ømt punkt, som er hans hemmelighed, og som han pirker vellystigt til igen og igen.
Kort men trist
Lyt til artiklen
