Rap krimi

Lyt til artiklen

Andy Fallon, en sympatisk og smuk strømer, bliver fundet hængt i sit eget hjem. Manden var homoseksuel og udsat for chikane i et meget homofobisk miljø politifolk imellem. Hans kolleger, den hårdkogte og ensomme Kovac og Liska, en lille blond og enlig mor mener ikke, at der er tale om selvmord, men om mord. Sagen vikler sig ud i flere retninger, Kovac forelsker sig i en overordnet, og Liska må slås med sin eksmand midt i det kolde og snedækkede Minneapolis, hovedstaden i USA's nordlige bibelbælte. Tami Hoag skriver godt med rappe replikker og kontant spændende om sine realistiske strømere fra Midtvesten, den mest politisk korrekte del af landet. Men også med en del lig i lasten af bigotte og bornerte fordomme. 'Til jord skal du blive' har endog en del bittersød romantik mellem voksne og tager sin tid til at lade sine personer træde i karakter som rigtige mennesker af kød og blod, fornuft og følelser. Man kommer til at holde af Kovac og Liska, og man er fint underholdt det meste af vejen. Ikke mindst fordi en sådan rigtig politiroman handler om det dyrebareste i menneskeheden: Det dybe venskab, som måske er mindre flamboyant end den store lidenskab, men til gengæld er solidt guld, solidaritet uden grænser. Ja, faktisk en mangfoldig mulighed også mellem mand og kvinde på arbejde og alene med hinanden med alt tøjet på og uden for soveværelset.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her